30
dec

Netværk

17 år med Anlægsgartner Gottlieb

Vi slutter året af med manér og præsenterer forlængelsen af en Partner, der har været en del af FC Roskilde i 17 år.

Der har aldrig været ukrudt i forholdet mellem Anlægsgartner Gottlieb og FC Roskilde, hvorfor Gottlieb nu har forlænget sin aftale som Stjerne Partner i klubben.

Adm. Direktør, Thomas Gottlieb, har nydt de mange timer i Roskilde Idrætspark:
“Jeg sætter stor pris på at komme i FC Roskilde, både til kampe og andre arrangementer. Det har været en fornøjelse at følge den udvikling klubben har været i, og jeg synes absolut, at klubben er på rette vej. Jeg var derfor heller ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville forlænge aftalen og fortsætte med at støtte hele byens hold. Jeg er glad for at se, at mange andre har det på samme måde - erhvervsnetværket er ved at blive rigtig stærkt.”

Også FC Roskildes direktør, René Christiansen, smiler bredt:
“Thomas er utrolig loyal og en kæmpe støtte for FC Roskilde. Det i sig selv, at han har været med i vores erhvervsnetværk i 17 år, taler sit eget sprog. Det er fantastisk og en støtte vi aldrig vil være foruden. Jeg er derfor rigtig glad for, at Anlægsgartner Gottlieb endnu en gang har forlænget aftalen. Alle i netværket kender Gottlieb og det er fordi han har været synlig i så mange år. Jeg ved, at det er givende for alle parter. Fantastisk måde at gå ind i et nyt år på.”

Skal du og din virksomhed være med på rejsen i FC Roskildes Erhvervsnetværk i 2023? Så kontakt endelig vores Partnerkonsulent, Nikolaj Worch, på nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486.