19
feb

Kampreferat

2-2 i kold og blæsende testkamp

I går spillede FC Roskilde sidste test, inden turen mandag går til varmere himmelstrøg i Tyrkiet, hvor der venter en uges træningslejr, herunder tre træningskampe.

Kampen mod FA 2000 skulle oprindeligt have været afviklet på Frederiksberg Idrætspark, men stormen Otto havde gjort skade på anlægget, så kampen blev flyttet til træningsbanerne på Jens Jessens Vej.

Det blev en kold og blæsende omgang, hvor spillet til tider blev lidt rodet. Hjemmeholdet presse hårdt på fra starten, men FC Roskilde kom mere og mere ind i kampen efter den urolige start.

Kampen endte 2-2 og FC Roskildes to flotte scoringer blev sat ind af Malte Karoli og Mathias "Mac" Christensen.

Start-11’er:
Wedege, Qvarnstrøm, Saleh, Hermansen, Brodersen, Skøtt, Maarup, Mac, Karoli, Monday (C), Trkulja.

Bænk:
Hjorth, Skolnik, Baskaya, Martinsen, V. Hansen, L. Riisgaard.

Her får du en kort oversigt over kampdata:

17’ 0-1: "Mac" lægger bolden videre i dybden til Karoli (der ses på billedet), der sikkert sætter bolden i mål og bringer os foran.

🔁 Pauseændring:
Ud: Maarup
Ind: Baskaya

🔁 55’: Vi skifter!
Ud: Brodersen
Ind: Skolnik

60’ 1-1: FA 2000 bringer balance i regnskabet, med en scoring på en cutback-aflevering, der blev effektivt eksekveret.

🔁 64’: Vi skifter igen!
Ud: Hermansen
Ind: V. Hansen

🔁 68’: Vi skifter endnu en gang!
Ud: Karoli & Trkulja
Ind: Martinsen & L. Riisgaard

76’ 2-1: Hjemmeholdet bringer sig foran på et straffespark begået af Saleh.

85’ 2-2: "Mac" bringer os tilbage på sporet og udligner med en afslutning langs jorden fra distancen.