11
apr

Netværk

A. Villadsen forbliver Stjerne Partner

Når først du er med i FC Roskildes erhvervsnetværk, er det ikke til at slippe igen. Vi er glade for at kunne sætte flueben ud for endnu en vigtig partner i FC Roskilde, med forlængelsen af A. Villadsens Stjerne Partner-aftale i klubben.

Jannik Christensen fra A. Villadsen ser frem til at fortsætte:
“Vi blev en del af FC Roskilde og erhvervsnetværket for et år siden, og det har vi ikke fortrudt. Det betyder meget for os, at vi fortsat kan støtte op om elitesporten i byen og samtidig synliggøre vores forretning endnu mere. Vi har nydt de arrangementer vi har deltaget i det seneste år, hvor kvaliteten altid er tårnhøj.”

Direktør i FC Roskilde, René Christiansen, udtaler:
“Jeg er super glad for, at drengene fra A. Villadsen har valgt at tage et år mere i FC Roskilde. Vi har haft en god dialog og det har været fedt at have dem med på rejsen siden de trådte ind sidste år. Uden partnere som dem kunne vi ikke drive vores fodboldklub som vi gør det i dag - så jeg er selvfølgelig utrolig taknemmelig og stolt over, at de har valgt at forlænge.”

Netværket vokser fortsat - men vi vil hellere end gerne have dig med! Kontakt Nikolaj Worch på mail nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486.