26.
apr

A-truppen

Arman forlænger til sommeren 2026

FC Roskilde har forlænget kontrakten med 22-årige Arman Taranis. Den bomstærke angribers aftale stod til at udløbe til sommer, men den er nu forlænget med to år, og løber derfor frem til sommeren 2026.

Hovedpersonen elsker at være i FC Roskilde:
“Først og fremmest er jeg stolt og beæret over, at jeg har fået muligheden for at forlænge med den her fantastiske klub. Jeg glæder mig til rejsen samme med en virkelig fed trup og en fed stab. Jeg tror meget på projektet og alt det klubben har gang i - byen og klubben har potentiale til meget mere. Jeg er glad hver gang jeg kommer i klubben og det er unikt sted, som jeg ikke har oplevet tidligere. Miljøet er top klasse og det er kun en fornøjelse at skulle rykke mig mere som spiller og menneske i FC Roskilde. Jeg håber så inderligt at vi rykker op - det har vi fortjent!”

Sportschef i FC Roskilde, Anders Theil, glæder sig over forlængelsen:
“Arman er en sjov historie. Han kom til prøvetræning i januar og vi blev hurtigt begejstret for hans kvaliteter, hvorfor vi valgte at lave en kort aftale med ham. Vi må sige, at han har grebet chancen - han er faldet godt til og har været med til at løfte niveauet hos alle, med hans attitude og indstilling til tingene. Han er en dygtig og hårdtarbejdende angriber, der også kan dække kant. Han er god med ryggen til modstanderen og utrolig fysisk stærk. Arman sætter holdet over sig selv og vi ser et enormt potentiale i ham - så vi er meget glade for at have forlænget hans aftale med to år.”