29.
jan

Netværk

Bøttcher:Fog forlænger engagementet i FCR

De har været med i mange år - og det bliver de heldigvis ved med at være. Endnu en lokal partner har netop sat sin signatur på en forlængelse i FC Roskilde. Bøttcher:Fog forbliver dermed FCR Partner det kommende år.

Simon V. Pedersen, der er direktør i Bøttcher:Fog, sætter pris på brugen af lokale talenter og begrunder valget om forlængelse:
“Som lokal virksomhed mener vi, at det er afgørende at støtte op om lokalsamfundet i Roskilde. Efter flere års partnerskab er vi derfor glade for at fortsætte vores partneraftale med FC Roskilde. Vi er stolte af at bidrage til den positive udvikling, både sportsligt og i vores netværk. Selvom FC Roskilde ikke direkte er involveret i ungdomsfodbold, er vi begejstrede for det tætte samarbejde, de har etableret med Roskilde Boldklub, særligt i udviklingen af unge talenter. Et samarbejde der åbner døre for unge talenter, der kan avancere til førsteholdet hos FC Roskilde. Det glæder os. Vores støtte til FC Roskilde gavner derfor ikke kun sportsverdenen, men fremmer også det sociale samvær og udviklingen af unge talenter. Samtidig glæder vi os over at være en del af et netværk med mange inspirerende medlemmer. Dét betyder meget for os!”

Nikolaj Worch fra FC Roskilde udtaler:
“Det glæder mig, at Simon og resten af Bøttcher:Fog har valgt at forlænge deres partneraftale med endnu et år - og derfor fortsat er med på rejsen mod oprykning og NordicBet Liga. Jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet og dele endnu flere stunder i deres selskab.”

Ræk endelig ud til vores Partnerkonsulent, Nikolaj Worch, på nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486, hvis du vil høre mere om arrangementerne og mulighederne i FC Roskilde.