7.
febr

Netværk

Buusmark fortsætter som FCR Partner

Endnu en gang kan vi med glæde præsentere en Partner-forlængelse. Buusmark Advokatfirma ønsker fortsat at være med på rejsen mod oprykning - og det sætter vi stor pris på. Hvilken dejlig måde at skyde fredagen i gang på.

Partner hos Buusmark advokatfirma, Thomas Buus Pedersen, ser frem til at fortsætte:  

”Vi ser frem til at fortsætte sponsoratet og støtte FC Roskilde sportsligt i klubbens videre rejse, hvor klubben pt. har udsigt til oprykning. Vi ønsker ligeledes med vores sponsorat at bakke op omkring det meget velfungerende netværk, som I har bygget op omkring klubben.”

Direktør i FC Roskilde, René Christiansen, er også glad:

“Jeg skal passe på med at gentage mig selv, men jeg er utrolig taknemmelig og glad for, at vi igen kan forlænge en Partner som Buusmark. Året er lige begyndt, og der er en masse spændende ting i støbeskeen.”