15.
jul

Netværk

CC Rengøring og Facility forbliver Top Partner

Vi har taget hul på en spændende uge, hvor premieren i NordicBet Ligaen venter. Samtidig er vi i fuld gang med at gøre klar til endnu et stærkt netværksår. CC Rengøring og Facility har netop sat deres underskrift på en ny Top Partner-aftale med FC Roskilde, hvorfor de forbliver en af klubbens største partnere i endnu et år.

Stor tak til CC Rengøring og Facility og Lars Wilk for støtten.

Nicklas Svendsen og Jacob Michaelsen fra CC Rengøring og Facility udtaler:
“De sidste 3 år har vi haft æren af at støtte FC Roskilde, og det har været inspirerende at følge deres udvikling. De har vist en utrolig dedikation, engagement og holdånd, som vi er glade for at være en del af. Vores partnerskab med FC Roskilde går hånd i hånd med vores værdier om trivsel, fællesskab og ansvarlighed. Vi tror på at støtte lokale initiativer og være med til at skabe positive oplevelser både på og uden for banen. Det er med stor glæde, at vi også kan fejre deres oprykning til NordicBet Liga – en kæmpe milepæl, som afspejler deres hårde arbejde og engagement. Tak til FC Roskilde for jeres utrolige præstationer! Vi ser frem til at fortsætte denne rejse sammen og støtte jer i fremtidige succeser.”

Adm. direktør i FC Roskilde, René Christiansen, sætter ord på forlængelsen:
“Jeg er rigtig glad for, at CC Rengøring og Facility og Lars Wilk har valgt at fortsætte deres engagement i FC Roskilde. Vi går en spændende tid i møde og det er dejligt at se, at vores partnere synes det samme. CC Rengøring og Facility har været med i nogle år efterhånden og deres støtte har betydet meget for vores udvikling. Jeg ser frem til det fortsatte samarbejde.”

René Christiansen er også klar til at tale med dig! Fang ham på rc@fc-roskilde.dk eller tlf. 4038 1038, hvis du og din virksomhed skal være med i Roskilde stærkeste netværk.