Netværk

Dahvid fortsætter med glæde

Begyndelsen af en ny uge betyder selvfølgelig, at vi har endnu en glædelig nyhed fra vores sprudlende erhvervsnetværk. Dahvid Roskilde har fundet det store smil frem og forlænget deres netværkspartner-aftale i FC Roskilde.

Lars Bordoy fra Dahvid vil være med til at få FCR længere op:
”Hos Dahvid i Roskilde støtter vi gerne sporten. En by som Roskilde har brug for nogle fyrtårne på sportens område. Disse fyrtårne er med til at forme unge mennesker, give dem noget godt i rygsækken når de skal videre ud i livet, så er der rigtig mange frivillige der går og gør en stor indsats, dem skal vi også huske at hylde. På den baggrund er det vigtigt erhvervslivet i Roskilde også giver deres ydmyge bidrag til at løfte disse fyrtårne. Lad os få FC Roskilde op i 1. Division og dermed også et nyt stadion - det trænger byen til.”

Partnerkonsulent i FC Roskilde, Nikolaj Worch, er glad for endnu en forlængelse:
“Det glæder mig naturligvis, at Lars og Dahvid fortsat ser værdien i et samarbejde med FC Roskilde, og derfor har valgt at forlænge vores aftale med endnu et år. Derfor vil jeg gerne sige stor tak til Lars for opbakningen.”

Skal du med på rejsen? Kontakt endelig vores Partnerkonsulent, Nikolaj Worch, på nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486.