6.
sept

Netværk

ELCON er ny Plus Partner

Vi er glade for at kunne præsentere en ny Plus Partner i FC Roskilde, med tilføjelsen af ELCON til vores voksende erhvervsnetværk. Nytilkomne ELCON er allerede synlig i Roskilde Idrætspark med et stort skilt modsat tribunen.

Palle Jensen fra ELCON glæder sig over at være med på rejsen:
“Jeg er rigtig glad for at vi nu er en del af FC Roskilde. Vi ser et stort potentiale i både fodboldholdet og erhvervsnetværket - to ting som vi glæder os til at blive en del af. Vores skilt i Roskilde Idrætspark gør os synlige, og det er lige præcis hvad vi gerne vil være, så folk får endnu mere kendskab til vores kompetencer. Vi ser frem til sejre, hyggelige timer og masser af forretning.”

Direktør i FC Roskilde, René Christiansen, byder velkommen:
“Det er svært at få armene ned, når flere og flere får øjnene op for det vi har gang i. Vores erhvervsnetværk bliver styrket endnu en gang efter tilføjelsen af ELCON, som vi er utrolig glade for at få med på rejsen.”

Lyder FC Roskildes Erhvervsnetværk som noget for dig eller din virksomhed, så tøv ikke med at kontakte vores Partner Konsulent, Nikolaj Worch, på nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486.