Netværk

Er du den nye stjernespiller på kontoret i FC Roskilde?

FC Roskilde søger en administrativ medarbejder med flair for salg, koordinering og planlægning, i en fodboldklub hvor opgaverne er mange og alsidige.

Kan du lide at være i gang, og vil du være en del af et ungt og udviklende miljø, så har du nu en unik mulighed for at blive en del af vores team i FC Roskilde.

FC Roskilde er en professionel fodboldklub, der i skrivende stund spiller i 2. Division. Det er ikke et krav, at man er fodboldinteresseret – interessen skal nok komme med tiden. Men det er et krav, at man er smilende, imødekommende og klar til at komme med på rejsen.

Vi er en mindre organisation, hvor der er frihed under ansvar, og hvor vi arbejder tæt sammen på kryds og tværs af vores ansvarsområder.

Arbejdsområder

• Overordnet ansvar for de mangeartede administrative opgaver i organisationen
• Koordinering og planlægning af hjemmekampe og andre events
• Ansvarlig for klubbens merchandise
• Interaktion med klubbens erhvervsnetværk
• Udvikling af organisationens arbejdsgange
• Ad-hoc opgaver i organisationen

Hvem er du?

• Vi forventer, at du har relevant viden om administrativt arbejde
• Du skal ikke være bleg for at tage fat
• Du er proaktiv, selvkørende og ansvarsfuld
• Initiativrig med løsningsforslag til udvikling af nuværende og nye områder
• Du er med til at sikre, at vi når i mål udenfor banen og får opgaver løst til tiden
• Imødekommende, serviceminded og god til at samarbejde og koordinere
• Du er god til at planlægge og tænke hurtigt i pressede situationer
• Gode kommunikationsevner til at formidle klubbens budskaber

Det vil være en fordel, hvis du har en uddannelse indenfor administration, eventplanlægning eller markedsføring, men det er ikke et krav. Det vil ligeledes være positivt, hvis du har erfaring med at arbejde indenfor de arbejdsområder vi søger.

Ansættelsesvilkår

Din hverdag vil primært være på kontoret i Roskilde Idrætspark, men der vil være arbejdsdage og arrangementer på andre lokationer.

Stillingen er fuldtid og tiltrædelse er d. 15. juli 2024 eller senest d. 1. august 2024.

Løn efter kvalifikationer.

Lyder det som noget for dig?

Send din motiverede ansøgning og CV til vores kommercielle chef, Patrick Werther, snarest muligt på pw@fc-roskilde.dk.
Vi afholder samtaler løbende. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset køn eller etnisk baggrund, til at søge stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen eller FC Roskilde generelt, er du velkommen til at kontakte Patrick på pw@fc-roskilde.dk.

Ansøgningsfrist d. 16. juni 2024.