22
aug

Netværk

Erhvervsnetværket i Rampelyset

Transfervinduet byder på endnu en tilføjelse til erhvervsnetværket i FC Roskilde. Vores nyeste Partner kan få dig og din virksomhed ud i rampelyset på de sociale medier. Netværkspartneren er fra Rampelyset.com og vi er utrolig glade for, at de er kommet med på rejsen.

Vores nyeste signing, Anne Weinkouff fra Rampelyset.com, udtaler:
"Jeg har i årevis været bevidst om hvad FC Roskilde erhvervsnetværk har kunnet for relationer og mine kunder, der har været en del af netværket. Heldigt var 'transfervinduet' åbent lige nu, derfor kunne jeg underskrive kontrakt og blive en del af Roskildes største (og bedste) netværk. Jeg kender rigtig mange medlemmer allerede, og glæder mig til at investere tid og opbygge relationer sammen med dem og resten af medlemmerne. Forholdet til fodbold og spillets regler er på niveau 4,5 ud af 10, på baggrund af tilskuererfaring som mor på sidelinjen i mange år"

Partnerkonsulent i FC Roskilde, Nikolaj Worch, ser frem til samarbejdet:
“Det er glædeligt at endnu en Partner har kigget vores vej. Anne er et kendt ansigt for flere i vores erhvervsnetværk, og jeg er derfor helt sikker på, at hun vil falde til hurtigt og at vi som netværk vil få gavn af hendes kompetencer. Velkommen til netværket, Anne.”

Skal du være den næste der kommer i rampelyset på vores sociale medier? Så kontakt Nikolaj Worch på mail nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486.