23
jan

Netværk

Erhvervsnetværket optimeres – Ampleo er ny netværkspartner

Det lokale IT konsulenthus, Ampleo, leverer hver dag stærke IT-løsninger. I dag er løsningen dog erhvervsnetværket i FC Roskilde, da de netop har underskrevet en aftale om at blive ny netværkspartner i klubben.

På billedet ses Martin Lundberg-Jensen og Michael Lønstrup sammen med Nikolaj Worch.

Michael Lønstrup, salgsdirektør hos Ampleo, udtaler:
“Ampleo ønsker at være en del af det lokale erhvervs- og kulturliv i Roskilde.
Vi ønsker at være givende og bidrage til vækst og værdiskabelse for lokalområdet. Og igennem vores samarbejde med FC Roskildes Erhvervsnetværk blive en stor bidrager til at styrke samarbejdet mellem virksomheder i roskildeområdet. Så derfor forventer vi os meget af dette nye samarbejde!”

Partnerkonsulent i FCR, Nikolaj Worch, ser netværket vokse sig større:
“Jeg er glad for at kunne byde endnu en ny partner velkommen til netværket. Vi har allerede nu haft glæde af Michael, da han tidligere har deltaget som gæst i vores erhvervsnetværk - og jeg er sikker på, at Martin og Michael bliver en gevinst for netværket.”

Er din virksomhed den næste Partner vi skal præsentere i FC Roskildes Erhvervsnetværk? Kontakt endelig vores Partnerkonsulent, Nikolaj Worch, på nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486 og hør mere.