17.
sep
Kampreferat
17.
sep
Kampreferat
Det var to uger siden FC Roskilde havde spillet seneste kamp, da de i dag tog i mod gæsterne fra Brabrand. Om sidste weekends kamppause var en fordel eller det modsatte var svært at vurdere.
I forhold til seneste kamp mod Århus Fremad var skarpretter Valdemar Schousboe, kaptajn Andreas Hermansen og midtbaneslider Andreas Maarup ikke med i dagens kamptrup grundet skader.
Ofte spiller Brabrand "overfaldsfodbold", hvor de lægger en voldsomt pres højt oppe på banen. Det var dog ikke tilfældet i 1. halvleg i dag. Tværtimod var gæsterne afventende og spillede meget henholdende. De fik kun et par løse ufarlige tilbud fra distancen. FC Roskilde havde bolden klart mest og svingede taktstokken. "Ørnene" spillede dog nok lige en kende for langsomt, men kom dog alligevel frem til et par seriøse chancer, som på en god dag sagtens kunne kaste scoringer af sig.
Fra 2. halvlegs start kom der noget mere pres på fra gæsternes side og de satte mere på spil offensivt. Det åbnede omvendt op for mere plads i deres bagerste rækker. Kampen løsnede nu op, efter en taktisk 1. halvleg, og der begyndte efterhånden at ske mere i felterne i begge ender, hvilket også resulterede i et mål i begge ender.
Så ganske om i kampene mod Kolding IF og Thisted FC blev det til et enkelt point som "ørnene" kunne sætte ind på kontoen. Tre havde selvfølgelig været bedre, men ser man på spil og chancer over hele kampen vil begge holds trænere nok være tilfredse med at dele pointene.
En kamp som denne viser også FC Roskilde, med al ønskelig tydelighed, at man i 2. Division er nødt til at stemple ind med en 100% indsats - og det gælder for alle mand i samtlige minutter. Ellers bliver man straffet. Så FC Roskildes spillere indsamler hele tiden værdifuld viden.
Man of the Match: Mads Julø.
Stærkt gennembrud i højre side af Mads Julø, der smart snyder sin direkte modstander - han kommer ind i feltet, hvor han så væltes omkuld. Dommer, Philip Warburg, peger korrekt på 11 meterpletten. Mathias "Mac" Christensen tager sig af straffesparket. I første omgang halvklarer målmanden den, men bolden springer tilbage til "Mac", der får et forsøg mere - og her svigter han ikke. Han sætter bolden sikkert ind helt ude ved stolpen til stor jubel på lægterne i Roskilde Idrætspark.
Gennembrud i venstre side, hvor Andreas Pisani snyder to Roskildespillere og sender bolden ind foran mål, hvor Christoffer Petersen står udækket og kan sparke bolden i mål via stolpen.
Næste opgave for FC Roskilde er kampen mod HIK, der som tidligere nævnt i går her på hjemmesiden, er ændret til en hjemmekamp. Kampen afvikles fredag, den 23. september 2022, kl. 19:00. Er du i Roskilde Idrætspark på kampdagen mellem kl. 18:00 - 19:00, vil du have mulighed for at købe 2 stk. drikkevarer i baren for éns pris.
FC Roskilde -Brabrand 1-1 (0-0)
Lørdag, den 17. september 2022, kl. 14.00
Roskilde Idrætspark
Tilskuere: 757
2. division
Dommer: Philip Warburg
Linjedommere: Søren Stagaard & Søren Grøn Stampe
Startopstilling:
Rasmus Wedege
Oliver Schkolnik
Valdemar Montell
Emil Staugaard
Mads Julø
Tobias Noer (anfører)
Mathias “Mac” Christensen
Lauge Persson
Ronny Larsen
Monday Etim
Malte Karoli
Ikke benyttede spillere:
Christoffer Monty (målmand)
Albion Aliji
Filip Andersen
En ærgerlig Ronny Larsen efter 1-1 kampen.
Kampforløb
43'
Advarsel
Quoc Truong (Brabrand)
57'
Advarsel
Monday Etim (FCR)
60'
1-0
Mathias "Mac" Christensen (FCR), straffespark
73'
1-1
Christoffer Petersen (Brabrand)
85'
Advarsel
Michael Kærgaard Pedersen (Brabrand)
Ud- og indskiftninger
Tid
Ind
Ud
61'
Selim Baskaya
Malte Karoli
61'
Sebastian Brodersen
Lauge Persson
76'
Joseph Mwamba
Mads Julø
87'
Mads Skøtt
Tobias Noer