10.
mar

Netværk

Fasaneriet tænker stadig lyseblåt

Vi kan med glæde offentliggøre endnu en vigtig forlængelse i vores erhvervsnetværk. Fasaneriet har netop sat deres signatur på en forlængelse af deres Plus Partner-aftale i FC Roskilde, til stor glæde for alle.

På billedet ses fra venstre fra Fasaneriet Nickie Wilton Larsen, Johnnie Andreasen og Gitte Nordstrand, samt vores egen Nikolaj Worch.

Nicki Wilton Larsen fra Fasaneriet takker erhvervsnetværket og ser frem til mere:
“Vi er stolte medlemmer af FC Roskildes erhvervsnetværk. Vi har mulighed for at sparre med ligesindede erhvervsdrivende tværs af faggrupper. Vi prøver så vidt det er muligt at deltage i netværksmøderne, hvor vi altid får konstruktiv feedback på evt. problemstillinger. Mange af netværkets medlemmer er også flittige gæster i Ledreborg Palace Golf klub & Restaurant Fasaneriets faciliteter. Og benytter sig samtidig af vores smukke selskabslokale, mødelokale & catering, hvilket vi sætter stor pris på og siger tak for.”

Partnerkonsulent i FC Roskilde, Nikolaj Worch, nyder samarbejdet:
“Det glæder mig, at Nickie og Johnnie har valgt at forlænge deres samarbejde med FC Roskilde for yderligere et år. Udover at være en aktiv del af vores erhvervsnetværk, forkæler de også vores partnere på kampdage oppe i loungen, hvor de flere gange årligt levere mad til vores førkampsarrangementer. Derudover sørger de også for, at ingen går sultne hjem til vores årlige golf event på Ledreborg Golf.”

Skal du med på rejsen? Kontakt endelig vores Partnerkonsulent, Nikolaj Worch, på nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486.