10.
nov
Kampreferat
10.
nov
Kampreferat
Det var en råkold Roskilde Idrætspark, der lagde græs til, da FC Roskilde her til aften tog i mod Fremad Amager i årets sidste hjemmekamp.
Gæsterne har i sæsonen været lidt ustabile og resultaterne har været en "blandet landhandel", men når "Amar'kanerne" og "Ørnene" tørner sammen plejer det altid at være en garanti for god fight, fart og spænding.
FC Roskilde var opsatte på at ryste skuffelsen af sig fra lørdagens kamp mod AB, hvor sejren gled ud af hænderne i overtidens sidste spark.
Gæsterne var klar til at byde FC Roskilde op til dans fra start, og begge hold spillede frisk til fra første fløjt. Fremad Amager spillede hurtigt kombinationsspil, og havde nok bolden mest, men blev aldrig rigtig farlige. FC Roskilde kom derimod frem til flere gode tilbud, men skarpheden manglede. 1. halvleg blev derfor en målløs affære.
Cheftræner, Mikkel Thygesen, havde et taktisk "kort i ærmet" og skiftede en ellers fint spillende Selim Baskaya ud i pausen. Ind kom i stedet Andreas Maarup, der med sin imponerende fysik skulle vinde "andenboldene" og fastholde angrebene - sætter andre op eller selv komme frem til afslutninger. Og man må sige, at denne genistreg fra "Thyges hånd" gav pote - den blev vel kampafgørende.
Som man kan se i beskrivelsen af målene havde netop Maarup næstsidste fod på bolden ved begge mål. Og dobbelt målscorer blev Emil Nielsen, der viste sine evner som sikker afslutter i begge situationer. FC Roskilde spillede klogt, solidt og troede på det taktiske koncept, der var lagt for kampen. Og bevares; Fremad Amager spillede hurtigt, løb meget for hinanden og forsøgte sig med hurtige kombinationer hele kampen igennem, men når de kom op på den sidste tredjedel af banen blev de afvist af FC Roskilde velfungerende defensiv.
Først i overtiden havde gæsterne en farlig afslutning, hvor de afsluttede hårdt og fladt - Marco Brylov viste her sin klasse med en stærk fodparade, der afværgede situationen.
Da dommer, Frida Mia Klarlund, fløjtede kampen af kunne gutterne juble og glæde sig over at kunne indsætte tre dejlige point på kontoen. Sikke en skøn måde at slutte 2023 af på i Roskilde Idrætspark.
FC Roskilde snupper bolden fra Fremad Amager, og igangsætter en hurtig omstilling over mere end en halv banelængde. Marc Winkel driver bolden frem i højt tempo mod sine tidligere holdkammerater - Andreas Maarup kommer i et "overlap" i venstre side - han sender bolden fladt ind til Emil, der bare skal sætte indersiden på bolden og sende den i det tomme mål bag en chanceløs Mikkel Andersen i Fremad Amager-målet.
Efter en nærkamp i højre side af banen, helt ude ved sidelinjen, tager Maarup bolden til sig. Han bliver maksimalt presset, men formår at blive på benene - han sender resolut et super flot indlæg ind til Emil, der iskoldt header bolden i netmaskerne.
Sidste turneringskamp i 2023 (runde 16) venter lørdag, den 18. november, hvor turen går til Thisted. Her skal vi revanchere det ærgerlige nederlag på 2-3 hjemme den 14. oktober. Kampstart er kl. 15:00, og hvor kunne det dog være herligt at slutte af med en sejr i det nordjyske.
FC Roskilde – Fremad Amager 2-0 (0-0)
Fredag, den 10. november 2023, kl. 19.00
Roskilde Idrætspark
2. division
Antal tilskuere: 832
Dommer: Frida Mia Klarlund
Linjedommere: Sidsel Fabricius Dall & Danny Kolding
Startopstilling:
Marco Brylov (anfører)
Valdemar Montell
Oliver Schkolnik
Nichlas Vesterbæk
Oliver Juul
Mads Skøtt
Simon Holden
Marc Winkel
Selim Baskaya
Emil Nielsen
Mads Freitag
Bænk:
Gustav Ullits (målmand)
Andreas Maarup
Mikkel “Niller” Hallberg Nielsen
Alvaro Gomez
Noah Schak
Roni Arabaci
Cornelius Allen
Kampforløb
51'
1-0
Emil Nielsen (FCR)
70'
2-0
Emil Nielsen (FCR)
95'
Advarsel
Hans Christian Bonnesen (Fremad)
Ud- og indskiftninger
Tid
Ind
Ud
46'
Andreas Maarup
Selim Baskaya
68'
Roni Arabaci
Marc Winkel
80'
Mikkel "Niller" Hallberg Nielsen
Valdemar Montell
80'
Mads Freitag
Alvaro Gomez