1.
sep

A-truppen

FC Roskilde lejer Freitag i Næstved

FC Roskilde har indgået en lejeaftale med Næstved Boldklub om 21-årige Mads Freitag. Lejeaftalen med den unge angriber løber frem til sommeren 2024.

Freitag har, trods sin unge alder, allerede spillet mere end 50 kampe for Næstved Boldklub.

Hovedpersonen selv håber på en masse spilletid i lyseblåt:
“Jeg har haft et ønske om at komme et sted hen, hvor jeg kan forhåbentlig kan få en masse spilletid - og her var FC Roskilde det bedste bud. Jeg synes, at det er et spændende ungt hold, hvor jeg kan gøre en forskel. Det er i hvert fald min ambition og derfor jeg er kommet.
Jeg er hurtig, eksplosiv og udfordrende i mit spil. Jeg glæder mig utrolig meget til at trække i lyseblåt og komme i gang med arbejdet.”

Anders Theil udtaler:
“Freitag er en spiller vi har forsøgt at få fat i før uden held, så vi er selvfølgelig super glade for, at vi nu har fået muligheden for at leje ham. Det er en målfarlig herre, der kan dække flere offensive positioner - og han er lidt det, vi har ledt efter, for at øge konkurrencen i angrebet. Det er vigtigt for os at tilføre kvalitet og det gør vi med Freitag. En utrolig dygtig spiller, som vi forventer os meget af.”

Freitag får nummer 9 på ryggen.

Velkommen til!