20.
aug
Kampreferat
20.
aug
Kampreferat
FC Roskilde skulle tilbage på sporet efter sidste weekends nederlag til B.93. Betingelserne for det var dog ikke på nogen måde nemme. Modstanderen var nemlig Kolding IF, der er kommet stærkt fra start med seks point i de to første kampe og en pokalsejr over Esbjerg fB.
Vejret var skønt - dog relativt varmt for gutterne inde på banen - og banen var ganske fornuftig. 545 tilskuere havde fundet vej til Roskilde Idrætspark. Humøret var højt blandt tilskuerne, hoppeborgen var pustet op og klar til at børnene kunne lege på den - så rammerne var på plads til en god gang fodbold.
Kolding startede bedst, men efter omkring et kvarters tid får FC Roskilde arbejdet sig stille og rolig ind i kampen. Det bliver en lige halvleg, uden de store opsigtsvækkende chancer. Gæsterne har dog et farligt frispark, hvor Christoffer Monty må ud i fuld længde og bokse bolden væk helt oppe i trekanten. Flot spark - flot redning.
I 2. halvleg er billedet lidt et samme - det er som om, at gæsterne har mest kontrol på deres spil og flytte bolden godt rundt på banen, men FC Roskilde formår, at lukke ned, så de ikke kommer til de helt store chancer. FC Roskilde forsøger også at sætte deres spil, når de erobrer bolden, og et par gange har "ørnene" held til at køre nogle farlige omstillinger. Kampen er dog mest på Koldings præmisser.
Og så alligevel er FC Roskilde ved at tage alle tre point i overtiden. Indskiftede Lucas Martinsen bryder igennem i højre side og sætter høj fart. Med en modstander "på nakken" kommer han fri til en afslutning - han er dog kommet ud i en spids vinkel, og afslutningen sniger sig lige forbi modsatte stolpe.
Kolding IF er et stærkt hold med et semiprofessionelt set-up - og det mærkede man også. Man må forvente, at de kommer til at kæmpe med om topplaceringerne i år. Så ser man på spil og chancer, kan FC Roskilde godt være tilfredse med det ene point og deres indsats i dag. Der blev kæmpet af et godt hjerte, der blev givet og taget som rigtige mandfolk. Så alt i alt en godkendt Roskilde-indsats i dag.
Man of the Match (sponsoreret af Telt.dk) blev Emil Staugaard, der på billedet hilser på nogle FC Roskilde-supportere.
Næste opgave for "ørnene" er på lørdag, når turen går til Thisted, hvor en svær udekamp venter. Kampstart er kl. 14:00.
FC Roskilde – Kolding IF 0-0 (0-0)
Lørdag, den 20. august 2022, kl. 14.00
Roskilde Idrætspark
Tilskuere: 545
2. division
Dommer: Mathias Lykke
Linjedommere: Simon Blond & Niclas Gomes
Startopstilling:
Christoffer Monty
Valdemar Montell
Emil Staugaard
Andreas Hermansen (anfører)
Mads Julø
Andreas Maarup
Mathias “Mac” Christensen
Lauge Persson
Ronny Larsen
Monday Etim
Valdemar Schousboe
Ikke benyttede spillere:
Rasmus Wedege (målmand)
Malte Karoli
Oliver Schkolnik
Joseph Mwamba
Kampforløb
30'
Advarsel
Dalton James Wilkins (KIF)
42'
Advarsel
Christian Kudsk (KIF)
73'
Advarsel
Christian Vestergaard (KIF)
74'
Advarsel
Mads Julø (FCR)
82'
Advarsel
Lucas Martinsen (FCR)
Ud- og indskiftninger
Tid
Ind
Ud
68'
Tobias Noer
Andreas Maarup
77'
Jacob Milo
Lauge Persson
77'
Lucas Martinsen
Ronny Larsen