09
mar

Kampreferat

FC Roskilde sejrede i forårspremieren

FC Roskilde sejrede på fornem vis i forårspremieren. Middelfart blev sendt hjem med et 3-1 nederlag i bagagen. Roni Arabaci blev dobbelt målscorer.

Roskilde Idrætspark emmede af forventning og alle så frem til igen at skulle spille kampe om vigtige point. Solen skinnede vidunderligt ned over anlægget, men det var lidt koldt for de fleste af alle os, der ikke løb rundt på banen. Hele 605 mennesker var mødt frem, de fleste for at se de lokale helte tage hul på forårssæsonen.

1. halvleg var målløs og ikke specielt begivenhedsrig i forhold til målchancer , og for det utrænede øje kunne det måske godt ligne en "typisk premierekamp", hvor ikke alle maskinens tandhjul var velsmurte endnu. Men cheftræner, Mikkel Thygesen, var ganske godt tilfreds i pausen og i omklædningsrummet var der ros. "Thyge" var ganske fornøjet , for han så energi, tro på tingene, gejst og vilje - men også at Roskilde-spillerne udviste den fornødne tålmodighed. Han var overvist om, at kunne FC Roskilde fortsætte i samme spor i 2. halvleg, ville det give de fornødne mål til at hive sejren i land.

Og ganske rigtigt. 2. halvleg var syv minutter gammel, da 12 gyldne minutter afgjorde kampen. Først var Roni Arabaci på pletten. Gæsterne fra Middelfart fik dog hurtigt bragt balance i regnskabet igen - Malth Boesen udlignede. Mads Skøtt og igen Roni Arabaci sørgede for en 3-1 sejr til FC Roskilde i den vigtige åbningskamp.

Middefart viste lidt tænder til sidst i kampen med et skud på stolpen efter et hjørnespark. Mere blev det ikke til. Det var en fantastisk flot forårspremiere for "De lyseblå", og det var uhyre vigtigt at komme godt fra start i dag.

Målene

1-0 (52'): Mads Freitag bryder helt forrygende igennem - først snyder han sin direkte oppasser, derefter tager han et genialt træk mere, inden han sender bolden på tværs til Roni Arabaci, der ved modsatte stolpe sikkert kan sende bolden i netmaskerne.

1-1 (54'): FC Roskilde forsvaret fanges ude af balance, og der er helt åbent i Roskildes højre side. Middelfart driver bolden frem i høj fart, bolden sendes på tværs af feltet, hvor en fri Malthe Boesen ubesværet kan sparke bolden i kassen.

2-1 (58'): Mads Skøtt får i sin sædvanlige aggressive stil tilkæmpet sig en hjørnespark. Bolden sendes perfekt i feltet, så målmanden ikke kan nå ud til det, og selv samme Mads Skøtt går i luften og pander bolden i mål. Målmand, Casper Razda, får hånden på bolden, men der er for meget fart på til at han kan gøre noget ved den. Flot mål.

3-1 (63'): FC Roskilde erobrer bolden tæt på midterstregen - bolden løftes ned over gæsternes bagerste midterforsvarer, hvor Roni Arabaci er stukket af på det helt rigtige tidspunkt. Han har en halv banehalvdel han kan løbe på - og her er der ikke mange, der kan følge med. Han kommer alene med målmanden, og udplacerer usvigelig sikkert den fremstormende Casper Razda, og tager den sidste gejst fra Middelfart.

Næste kamp

Næste opgave er fredagskampen mod HIK, den 15. marts 2024. Der er kampstart kl. 19:00. HIK ligger i den tunge ende, men al erfaring viser os, at der ikke findes kampe i denne 2. division, hvor man kan tage let på tingene. Så det er helt oplagt, at alle skal yde deres ypperste, hvis der skal point ind på kontoen - og det skulle der jo gerne. Og helst gerne tre af slagsen, så vi kan holde os i toppen af rækken.

KAMPFAKTA

FC Roskilde – Middelfart 3-1 (0-0)

Lørdag, den 9. marts 2024, kl. 14.00

Roskilde Idrætspark – kunstgræs

2. division

Antal tilskuere: 605

Dommer: Kasper Madsen

Linjedommere: Daniel R. Krogstrup & Martin Egtved Munch Jørgensen

 

Startopstilling:

Marco Brylov

Cornelius Allen

Oliver Schkolnik

Nichlas Vesterbæk

Oliver Juul

Nicklas Halse (anfører)

Mads Skøtt

Andreas Maarup

Roni Arabaci

Arman Taranis

Mads Freitag

 

Bænk:

Oscar Hjorth (målmand)

Simon Holden

Selim Baskaya

Alvaro Gomez

Marc Winkel

Nikolaj Zachariassen

Mikkel Klarskov

 

Kampforløb

52'

1-0

Roni Arabaci (FCR)

54'

1-1

Malthe Boesen (Middelfart)

58'

2-1

Mads Skøtt (FCR)

63'

3-1

Roni Arbaci (FCR)

65'

Advarsel

Jonas Villemoes (Middelfart)

89'

Advarsel

Simon Trier Jakobsen (Middelfart)

90'

Advarsel

Marc Winkel (FCR)

90'

Advarsel

Anton Stage Nielsen (Midelfart)

Ud- og indskiftninger

Tid

Ind

Ud

72'

Selim Baskaya

Mads Freitag

72'

Marc Winkel

Andreas Maarup

85'

Alvaro Gomez

Roni Arabaci