5.
juni

A-truppen

FC Roskilde siger farvel til Hermansen

I 2016 debuterede en ung Andreas Hermansen i lyseblåt. Siden da har han været med til at skrive mange kapitler i historien om FC Roskilde. Nu er tiden kommet til, at vores veje skilles. Parterne er blevet enige om, at Andreas Hermansen og FC Roskilde siger farvel til hinanden denne sommer, når hans kontrakt udløber.

25-årige Andreas Hermansen, der er en spiller fra egen avl, nåede at optræde for FC Roskilde 114 gange. I tre år har han båret anførerbindet for hele byens hold.

Andreas Hermansen ser tilbage på mange år i FC Roskilde:
“Kære Roskilde. Efter 8 år kan jeg se tilbage på en rejse, der startede som U19-spiller med en stor sult og en drøm om at spille divisionsfodbold i Roskilde Idrætspark en dag. For at nå hertil, hvor jeg er i dag, har jeg skulle lære en masse ting - men endnu vigtigere, vise hvad jeg står for. Jeg har aldrig gået på kompromis med, hvem jeg er, og hvad jeg står for. Målet har altid været at klubben, dens fans og jeg selv, altid kunne se, at jeg gav alt hvad jeg havde, både på og udenfor banen, stod forrest og var 110% dedikeret. Jeg afslutter min fodboldtid i FC Roskilde nu, i en klub der altid vil ligge mit hjerte nær. På gensyn.”

FC Roskilde vil gerne takke Hermansen for tiden i klubben. For de mange oplevelser sammen. For det præg han har været med til at sætte gennem en årrække. For at stå her i op og nedture sammen med klubben.

Vi ønsker Hermansen alt det bedste fremover.