28
jul

A-truppen

FC Roskilde skriver kontrakt med Joseph Mwamba

Forud for sæsonstart kan vi præsentere sommerens syvende tilgang. Den 18-årige forsvarsspiller, Joseph Mwamba, er ny mand i lyseblåt og kommer til klubben fra Masterclass i Brøndby IF.

Hovedpersonen glæder sig til at trække i lyseblåt:
“Det var på tide at tage skridtet til seniorfodbold og FC Roskilde ser jeg som en god mulighed for det. Jeg kender Høier og har haft ham som træner før, så det har selvfølgelig haft indflydelse. Først og fremmest vil jeg gøre alt for at spille mig på holdet og kæmpe for spilminutter på banen. Jeg er fysisk stærk, hurtig og hvis jeg selv skal sige det, ret svær at komme forbi i en defensiv en-mod-en duel.”

Assistenttræner i FC Roskilde, Kenneth Høier, glæder sig over at tilknytte Joseph:
“Det er en god dreng vi får ind i truppen og selvfølgelig også en rigtig spændende defensivspiller. Han har gode fysiske kompetencer og den helt rette tilgang til fodbolden. Han ved hvad der skal til og han gør alt hvad han kan, for at kunne yde maksimalt på banen. Vi glæder os til at se ham udvikle sig i FC Roskilde.”

Velkommen til FCR, Mwamba!