4.
dec
A-truppen
4.
dec
A-truppen
FC Roskilde siger denne vinter farvel til tre spillere. Noah Schak, Mikkel Lejbowicz og Gustav Ullits stopper i klubben denne vinter og skal jagte spilletid andetsteds i 2024.
Sportschef, Anders Theil, udtaler:
“Der er stor konkurrence om pladserne i FC Roskilde og der har derfor været begrænset med spilletid til alle tre i dette efterår - ligesom udsigten til spilletid efter vinterpausen også er begrænset. Vi har derfor meddelt alle tre, at vejen til kontinuerlig spilletid ligger andetsteds, hvorfor de stopper i FC Roskilde. Jeg vil gerne takke alle tre for deres arbejdsindsats i klubben, og for deres bidrag til den fantastiske kultur der er på træningsbanen og i omklædningsrummet.”
Noah Schak nåede 9 kampe i lyseblåt, mens Gustav Ullits og Mikkel Lejbowicz nåede henholdsvis 4 og 5 kampe for hele byens hold.
Vi ønsker Schak, Lejbowicz og Ullits alt det bedste i fremtiden - og takker samtidig for indsatsen i FC Roskilde.