8.
feb
A-truppen
8.
feb
A-truppen
Vinterens transfervindue er lukket, men vi kan med glæde præsentere endnu en tilføjelse til truppen frem mod forårssæsonen. 27-årige Muaz Saleh tilknyttes FC Roskilde og bliver en fast del af førsteholdstruppen pr. dags dato.
Den hollandsk-canadiske midtstopper har senest været i svenske Gottne IF.
Manager, Jack Majgaard, fortæller:
“Med tilføjelsen af Muaz, har vi fået en meget spændende midtstopper ind. Han er hurtig, fysisk stærk og har store kompetencer i hovedspillet. Derudover kan han bidrage med et godt drev i opbygningsspillet, hvor han er dygtig. Muaz har hollandsk pas, men har senest spillet i Sverige. Vi glæder os til at se hvad den rutinerede stopper kan bidrage med.”
Muaz Saleh får nummer 27 på ryggen.
Velkommen, Saleh!