1.
apr

Kampreferat

FCR fik en 4-0 sejr at lune sig på

Det var råkoldt i Roskilde Idrætspark her til aften, da FC Roskilde sendte Vanløse tomhændet hjem. Så det var dejligt for hovedparten af de små 400 tilskuere, at de kunne varme sig på en sejr på hele 4-0.

Det var igen kunstgræsbanen, der dannede rammen om kampen, og selvom det ikke helt er det samme som at spille kampen på stadion, så gik det hele fint.Der var gang i grillpølser og fadøl, og en flok syngende FCR-supportere satte gang i stemningen.

Kampen var godt et minut gammel, der FC Roskilde blev tilkendt straffespark. Mathias "Mac" Christensen skulle eksekvere fra 11 meter-pletten - ganske som seneste hjemmekamp mod IF Lyseng. Han var sikker i sin afslutning og kunne bragte FC Roskilde foran 1-0.

Specielt de første 25 minutter af kampen spillede FC Roskilde rigtig fornuftigt. Sidste del af 1. halvleg blev dog lidt mere lige, hvor der var et par gode tilbud i begge ender. Der blev dog ikke scoret mere inden pausen.

2. halvleg begyndte med det samme billede af kampens fordeling af spil og chancer. Man stod lidt og frygtede, at det kunne ende som i Karlslunde, hvor FC Roskilde ikke fik snørret sækken imens tid var - for så at lukke Karlslunde ind i kampen. For Vanløse kom da frem til et par gode tilbud - men Monty var på plads, når det brændte på.

Vi skulle helt hen til det 72. minut før netmaskerne igen blaffrede bag Vanløse-keeperen. Et hjørnespark blev sendt i feltet fra højre side - Valdemar Schousboe gik i luften ved bagerste stolpe og headede bolden ind til 2-0.

Og så gik det stærkt. Uret viste 85 minutter, da Monday modtager bolden fra venstre side - han tager den flot til sig - får vendt rundt og sender bolden i nettet til 3-0. Han er svær at holde fast i, når først han er i det humør.

I overtiden lukker og slukker Valdemar med sit andet mål. Et super fint opspil med flotte kombinationer, hele vejen op igennem banen ender hos rækkens topscorer, og han sætter sin 17 sæsontræffer i ind.

Med sejren cementerede FC Roskilde sin topplacering, og Vanløse mistede et vigtigt skridt i jagten på at komme med i oprykningsspillet. Hvis de skal gøre sig forhåbninger om det, skal resultaterne i weekenden flaske sig for dem, og så skal de vinde deres sidste kamp i grundspillet, som er mod rækkes "runner up", BK Frem.

FC Roskildes sidste kamp inden oprykningsspillet er på udebane mod Næsby. Alle kampe i sidste runde af grundspillet afviklet lørdag kl. 15:00.

KAMPFAKTA

FC Roskilde – Vanløse 4-0 (1-0)

Fredag, den 1. april 2022, kl. 19.00

Roskilde Idrætspark

Tilskuere: 395

3. division

Dommer: Anders Eriksen

Linjedommere: Sidsel Fabricius Dall & Jacob Andersen

 

Startopstilling:

Christoffer Monty

Valdemar Montell

Andreas Chabert

Andreas Hermansen (anfører)

Benjamin Lund

Mathias “Mac” Christensen

Nicklas Schmidt

Mikkel Nøhr Christensen

Monday Etim

Mads Julø

Valdemar Schousboe

 

Ikke benyttede spillere:

Frederik Vang Larsen (målmand)

Mark Leth Petersen

Nicklas Rasmussen

Kampforløb

2'

1-0

Mathias "Mac" Christensen (FCR), straffespark

21'

Advarsel

Marius Qvarnstrøm (Vanløse)

27'

Advarsel

Mikkel "Niller" Hallberg Nielsen (FCR)

57'

Advarsel

Mads Tvilstegaard (Vanløse)

72'

2-0

Valdemar Schousboe (FCR)

85'

3-0

Monday Etim (FCR)

87'

Advarsel

Kasper Sindahl Lauritzen (Vanløse)

90'

4-0

Valdemar Schousboe (FCR)

Ud- og indskiftninger

Tid

Ind

Ud

77'

Tobias Noer

Nicklas Schmidt

78'

Andreas Maarup

Mads Julø

78'

Valdemar Montell

Mikkel "Niller" Hallberg Nielsen

88'

Ali Haider Shah

Mikkel Nøhr Christensen