6.
feb
Netværk
6.
feb
Netværk
Fra forårssæsonen rykker FC Roskilde i Superligaen, når det gælder kampen om landets bedste stadionpølse. Det sker når FCR’s nye Partner, Flid Gods, sammen med førsteholdet udvikler den nye stadionpølse, der vil kunne smages på lægterne fra marts 2023.
Flid Gods har tegnet en FCR Partner-aftale for de kommende to år og senere i dag lægger vi en video ud, hvor to af vores spillere vælger den endelige FCR-pølse!
Maybritt Boeberg & Christian Boeberg, indehavere af Flid Gods, glæder sig meget over det nye partnerskab:
”Vi er stolte over, og ser det som en fantastisk udfordring, at få lov til at udvikle den nye stadionpølse. Det særlige ved pølsen bliver blandt andet, at den vil være lavet på oksekød. Kød, der kommer fra vores eget Skotsk Højlandskvæg.”
Flid Gods har valgt at indgå i et partnerskab med FC Roskilde, for på den måde at kunne blive en del af det aktive fællesskab og erhvervsnetværk, og for at kunne bakke op om det lokale fodboldhold.
”Alt hvad vi laver og gør, tager udgangspunkt i vores skotter og dét at være lokale. Så selvfølgelig skal vi også bakke op om det lokale fodboldhold, så både klubben og stadionpølsen kan udfordre klubberne i Superligaen”, siger indehaverne af Flid Gods, Maybritt & Christian Boeberg.
Flid Gods ligger i Darup, lige syd for Roskilde Dyrskueplads, hvor både gårdbutikken og skotterne tager i mod.
Partnerkonsulent i FC Roskilde, Nikolaj Worch, ser frem til samarbejdet og pølserne:
“Det glæder mig at byde velkommen til Christian og Maybritt som står bag Flid Gods. Udover vi endnu engang forstærker vores erhvervsnetværk, så skal Flid Gods også være med til at udvikle og levere vores nye stadionpølse, som vil være i boderne for første gang til sæsonpræmieren hjemme mod B.93. Et samarbejde jeg ser meget frem til og glæder mig til at smage på.”
Skal din virksomhed være en del af FC Roskildes Erhvervsnetværk og have fast plads på stadion, når pølserne skal spises? Så kontakt endelig vores Partnerkonsulent, Nikolaj Worch, på nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486.