15
nov

A-truppen

FCR forlænger med “Niller”

FC Roskilde har forlænget kontrakten med Mikkel "Niller" Hallberg Nielsen, så den nu løber til sommeren 2024.

"Niller" har set med fra tribunen det meste af sæsonen, efter han blev slemt knæskadet i august - men nu bliver han altså belønnet med en ny aftale.

Hovedpersonen er taknemmelig:
“Jeg er rigtig glad for tilliden, selvom jeg har været skadet i en længere periode. Det betyder meget for mig, at kunne forlænge min kontrakt i FC Roskilde. Jeg føler mig godt tilpas, og jeg elsker at komme i klubben - også selvom jeg har siddet ude. Nu glæder jeg mig bare til at betale tilbage på banen.”

"Niller" blev korsbåndskadet i sæsonens anden kamp, da han kort inde i opgøret mod B.93 måtte bide i græsset på Østerbro. Nu har han smidt krykkerne og er på vej tilbage.

“Først og fremmest har vi været kede af, at "Niller" har siddet ude med en skade. Vi tror meget på ham og derfor har vi valgt allerede nu at forlænge hans aftale. Han er en spiller der bidrager meget både på og udenfor banen. Han giver meget til holdet, klubben og omklædningsrummet med den person han er. Vi glæder os til at se ham give den fuld gas på banen igen,” lyder det fra cheftræner Jack Majgaard.