25.
jul

A-truppen

FCR henter 19-årige Karoli

Sommerens femte tilgang er på plads. Den 19-årige kantspiller, Malte Karoli, der tidligere har spillet i FC Nordsjælland og senest HB Køge, har sat sin underskrift på en aftale med FC Roskilde, efter at have vist sig flot frem i opstarten.

Hovedpersonen glæder sig til at komme i gang:
“Jeg er rigtig glad for tilliden og muligheden. Jeg føler, at jeg har vist mig godt frem og at opstarten har været god - det er en god gruppe og jeg føler mig godt tilpas i omklædningsrummet. Jeg er en hurtig kantspiller, der kan lide at løbe dybt og udfordre. Jeg ser frem til at prøve mig af på seniorniveau i FC Roskilde og målsætningen er uden tvivl at spille mig på holdet hurtigst muligt.”

Cheftræner i FC Roskilde, Jack Majgaard, har fulgt Malte:
“Malte er et ungt talent som vi har fulgt gennem opstarten og som vi er imponeret af. Han har en ekstrem fart, hvilket bringer ham i situationer hvor han både kan sætte andre og sig selv op. En spiller som ham, der er god i presset og samtidig kan skabe noget på egen hånd, er lige hvad vi har brug for.”

Velkommen til, Karoli!