18
apr

Kampreferat

FCR kom flot fra start i oprykningsspillet

Det danske forår viste sig fra sin smukkeste side, da FC Roskilde gæstede det hyggelige anlæg i Dalum. Solen skinnede og det var næsten vindstille. Det er svært at finde bedre vejr at spille - og se - fodbold i.

Det var første kamp - af i alt 10 kampe - i oprykningsspillet, hvor de seks bedste hold fra grundspillet kæmper om de to oprykningspladser til 2. Division. FC Roskilde lå inden kampen nummer et og Dalum IF nummer seks. Det har vist sig, at alle hold kan slå alle, men alligevel måtte FC Roskilde påtage sig favoritrollen - og den levede gutterne op til.

Dalum leverede dog en chock-start med en hurtig 1-0 scoring efter fem minutters spil. Det blev dog præcis det "wake-up call" FC Roskilde havde brug for. Allerede minuttet efter tordnede Valdemar Schousboe bolden op i krydset fra en svær vinkel. Bolden kom ind fra venstre side til modsatte stolpe, hvor Valdemar viste flot sparketeknik med en superafslutning og bragte balance i regnskabet.

Stadionuret viste 9 minutter, da Monday braget FC Roskilde på 1-2. Bolden sendes i feltet fra venstre side og heades videre - den ender hos Monday, der sikkert kan sende bolden i netmaskerne.

Det var rigtig fint hurtigt at få overtaget, og derfra viste FC Roskilde solidt spil og satte sig stille og roligt på kampen.

Der var spillet 33 minutter af kampen, da FC Roskilde vel reelt knækker hjemmeholdet. Mads Julø udfordrer sin oppasser, der uheldigt for ham kommer til at nedlægge Julø i straffesparksfeltet. Mathias "Mac" Christensen tager sig sikkert af sparket fra 11 meter-pletten. Målmanden, Mathias Würtz, får hånden på bolden, men bolden sidder tilstrækkeligt yderligt og med så meget fart på, at bolden går i mål til 1-3.

I 2. halvleg startede hjemmeholdet med at sætte sig på kampen, og man sad lidt og frygtede, at FC Roskilde måske kunne gå lidt ned i tempo og overlade for meget af spillet til Dalum IF. Hjemmeholdet fik dog ikke spillet sig afgørende fri og blev ikke rigtig farlige.

Langsom med sikkert spillede FC Roskilde sig tilbage og overtog igen taktstokken, som blevet slået an med sikker hånd.

Kampen blev endegyldigt lukket i det 77. minut. Et fantastisk opspil, der startede i venstre side midt på banen helt ude ved sidelinjen - bolden spilles op til kloge Mikkel Nøhr, der med en genial kort aflevering spiller sig ud af presset og sender bolden ind i banen til Schousboe - videre via et par stationer ind i banen - flotte og hurtige afleveringer - næstsidste fod på bolden er Maarup, der sender "Mac" dybt i en fri position til højre for målet, hvor han ikke svigter. Mathias "Mac" Christensen scorer sit andet mål i dag - og 5. mål i 2022 - ikke nogen dårlig start på året for den 20-årige formstærke midtbanespiller, der virkelig at ved at finde sig godt til rette på holdet.

FC Roskilde styrer sejren sikkert i hus, og tager alle tre point - og en fornuftig forbedring af målscoren, der i øvrigt ser ret overbevisende ud med 71-30.

Der var i øvrigt debut til 16-årige Mads Skøtt, der kom ind i slutningen af kampen og havde et par ganske fine boldberøringer.

Efter sejren ligger FC Roskilde stadig nummer et og Dalum stadig nummer seks. Faktisk ændrede dagens tre kampe ikke på stillingen, da alle tre tophold vandt deres respektive kampe. FC Roskilde altså 1-4. Frem vandt ude 1-2 over IF Lyseng - efter at have været bagud, og VSK Århus vandt ligeledes 1-2 ude over Næsby Boldklub.

FC Roskildes næste kamp spilles på lørdag hjemme i Roskilde Idrætspark. Modstanderholdet er IF Lyseng, og der er kampstart kl. 14:00. Kom og støt gutterne i jagten på endnu tre point.

KAMPFAKTA

Dalum IF – FC Roskilde 1-4 (1-3)

Mandag, den 18. april 2022, kl. 13.00

Dalum Stadion

3. division

Dommer: Jacob Gerner-Rasmussen

Linjedommere: Aidin Esmaeli & Andreas Bøgebjerg Holt

 

Startopstilling:

Christoffer Monty

Valdemar Montell

Andreas Chabert

Andreas Hermansen (anfører)

Benjamin Lund

Mathias “Mac” Christensen

Nicklas Schmidt

Andreas Maarup

Monday Etim

Mads Julø

Valdemar Schousboe

 

Ikke benyttede spillere:

Frederik Vang Larsen (målmand)

Mark Leth Petersen

Kampforløb

5'

1-0

Frederik Humlegaard (DIF)

6'

1-1

Valdemar Schousboe (FCR)

9'

1-2

Monday Etim (FCR)

33'

1-3

Mathias "Mac" Christensen (FCR), straffespark

41'

Advarsel

Nicklas Schmidt (FCR)

63'

Advarsel

Monday Etim (FCR)

67'

Advarsel

Jacob Elkjær Mikkelsen (DIF)

71'

1-4

Mathias "Mac" Christensen (FCR)

84'

Advarsel

Jonathan Nissen (DIF)

91'

Advarsel

Tobias Noer (FCR)

Ud- og indskiftninger

Tid

Ind

Ud

62'

Tobias Noer

Nicklas Schmidt

62'

Mikkel Nøhr Christensen

Mads Julø

74'

Mikkel "Niller" Hallberg Nielsen

Benjamin Lund

88'

Mads Skøtt

Mathias "Mac Christensen

88'

Selim Baskaya

Andreas Maarup