5.
dec
Netværk
5.
dec
Netværk
Vi starter ugen med endnu en positiv nyhed fra vores erhvervsnetværk, hvor Roskilde Gulventreprise igen har valgt at forlænge samarbejdet med FC Roskilde.
“Den udvikling jeg har set både på banen, men i særdeleshed også udenfor kridtstregerne, har været utrolig positiv. Vi har derfor ikke været et sekund i tvivl om, at vi endnu en gang ville sætte kuglepennen på en forlængelse med et virkelig skarpt erhvervsnetværk, hvor relationerne kun bliver flere og flere.” lyder det fra Christian Bay fra Roskilde Gulventreprise.
For direktør i FC Roskilde, René Christiansen, betyder støtten alverden:
“Jeg har sagt det mange gange før, og jeg siger det gerne igen; uden den støtte vi modtager fra vores mange Partnere, ville vi ikke være i stand til at lave det, vi gør. Jeg er derfor utrolig glad for, at Christian og Roskilde Gulventreprise har valgt at forlænge samarbejdet med klubben og netværket. Det betyder meget for os.”
Hvad kan du og din virksomhed få ud af at være med i FC Roskildes Erhvervsnetværk? Vil du vide mere om det, så kontakt endelig vores Partnerkonsulent, Nikolaj Worch, på nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486.