11
jan

A-truppen

FCR sender Lauge, Albion og Joseph videre

FC Roskilde har ophævet aftalerne med Lauge Persson, Albion Aliji og Joseph Mwamba, der alle skal søge regelmæssig spilletid andetsteds.

Manager i FC Roskilde, Jack Majgaard, begrunder afskeden med de tre:
“Der har været begrænset med spilletid til alle tre spillere i denne sæson, og derfor er vi blevet enige med dem om, at muligheden for kontinuerlig spilletid findes andetsteds. De stopper derfor hos FC Roskilde denne vinter. Jeg vil gerne takke alle tre for deres arbejdsindsats i klubben og for deres professionalisme på træningsbanen og i omklædningsrummet.”

Vi ønsker Lauge, Albion og Joseph alt det bedste i fremtiden - og takker samtidig for indsatsen i FC Roskilde.