16
jun

Netværk

Landinspektørfirmaet LE34 A/S tager to år mere i lyseblå

Et efterhånden utrolig kendt ansigt i erhvervsnetværket og en mangeårig Partner i Landinspektørfirmaet LE34 A/S har netop forlænget sit engagement i FC Roskilde med to år.

De seneste tre gange LE34 har sat deres signatur på en ny aftale som FCR Partner, har der stået to år på samarbejdet. Det vidner om loyalitet, tro og glæde over at komme i Roskilde Idrætspark.

Partner & afdelingsleder hos LE34, Mette Bach Glitzky, kan ikke forestille sig at stoppe opbakningen:
“Siden 2012 har jeg haft troen på, at FC Roskilde og erhvervsnetværket omkring klubben var på vej frem - og jeg er helt vildt glad for at se, hvor vi sammen er nået til i dag. Jeg kan mærke, at interessen og glæden ved at komme i FC Roskilde er stigende. Det er den også hos mig. Jeg var aldrig i tvivl om, at vi hos LE34 skulle sætte vores underskrift på endnu en toårig forlængelse af vores partnerskab med klubben. Jeg ser frem til hvad vi har i vente, og glæder mig til at se det hele udvikle sig og vokse yderligere.”

Direktør i FC Roskilde, René Christiansen, jubler:
“Mette er synlig og deltagende ved mange af vores arrangementer i erhvervsnetværket i FC Roskilde. Hun deltager glædeligt, er altid smilende og samtidig utrolig vellidt blandt netværkets resterende partnere. Mette har troet på projektet i FC Roskilde i mange år - selv da det vaklede, stod hun klar i troen på bedre tider. De tider er vi ved at nærme os, og vi arbejder fortsat hårdt for at højne kvaliteten omkring fodboldklubben. Jeg er glad for, at Mette og LE34 fortsat er med.”

Ræk endelig ud til vores Partnerkonsulent, Nikolaj Worch, på nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486, hvis du vil med på samme rejse.