28.
jun

Netværk

LH Hockerup er Eksklusiv Partner

LH Hockerup A/S har forlænget sit sponsorat i FC Roskilde og tager samtidig skridtet op som ny Eksklusiv Partner i klubben. Derudover er vi glade for, at Hockerup også bliver ny Profilpartner for Valdemar Montell.

Lasse Hockerup tror på meget mere i FC Roskilde:
“Vi har valgt at fortsætte vores opbakning til FC Roskilde, fordi vi ser et stort potentiale både på og udenfor banen. Det er en klar opadgående kurve at være en del af erhvervsnetværket i FC Roskilde - derfor har vi også valgt at opgradere og blive ny Eksklusiv Partner. Det gør vi for at vise, at vi tror på projektet og virkelig gerne vil være med på rejsen.”

Direktør i FC Roskilde, René Christiansen, udtaler:
“Jeg er utrolig glad for, at Hockerup har valgt at forlænge og samtidig opgraderer deres aftale i FC Roskilde. Vi har høje ambitioner om at rykke os yderligere som klub og erhvervsnetværk, og for at det skal kunne lade sig gøre, at det vigtige step som det Hockerup har taget, der skal til. Siden vi overtog klubben har vi mærket en stigende og positiv interesse, som vi arbejder på at gøre endnu bedre.”

Gør som Hockerup og bliv en del af FC Roskildes Erhvervsnetværk! Kontakt vores Partnerkonsulent, Nikolaj Worch, på nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486.