2.
janu

A-truppen

Lucas Koch er ny mand i lyseblåt

Vi skyder 2023 i gang med en tilføjelse til forsvarskæden. FC Roskilde har skrevet kontrakt med 21-årige Lucas Koch, der primært huserer på venstreback. Koch kommer til klubben fra Akademisk Boldklub, hvor han nåede at spille mere end 50 kampe.

Hovedpersonen glæder sig til udfordringen:
“Jeg har vidst i noget tid, at jeg skulle væk denne vinter, for at få en ny udfordring, og så kom FC Roskilde på banen. Jeg var solgt efter min første samtale med Jack, der har været vigtig i mit valg. Han snakkede varmt om et projekt, som jeg kan se mig selv være en del af, og det har stor betydning for mig. Jeg glæder mig til at blive en del af FC Roskilde, spille for klubben og fansene. Jeg er en aggressiv spiller, der gerne tager de tunge løb både frem og tilbage i holdets tjeneste. Nu glæder jeg mig bare til at trække i lyseblåt og komme i gang.”

Jack Majgaard ser stort potientiale i vores nye back:
“Med signingen af Lucas har vi fået en venstreback der både er god defensivt 1 mod 1, men samtidig også rigtig farlig i det offensive spil. Selvom Lucas stadig er ung, har han stor divisionserfaring og der er masser at bygge videre på. Det glæder os utrolig meget, at vi har lykkedes med at få Lucas til at trække den lyseblå trøje over hovedet.”

Velkommen til Roskilde, Koch!