18.
okt

A-truppen

Maarup forlænger til sommeren 2025

FC Roskilde har forlænget kontrakten med 24-årige Andreas Maarup. Angriberens aftale stod til at udløbe næste sommer, men den er nu forlænget, og løber derfor frem til sommeren 2025.

Andreas Maarup har spillet 79 kampe for FC Roskilde og er den spiller i truppen med tredjeflest kampe for klubben.

Hovedpersonen ser frem til flere oplevelser i lyseblåt:
“Jeg er utrolig glad og stolt over at have forlænget min kontrakt med FC Roskilde, da det er en klub der betyder meget for mig. Jeg har det rigtig godt i klubben og glæder mig fortsat til at være en del af dette projekt. Derfor var det ikke en svær beslutning for mig, at fortsætte i den lyseblå FC Roskilde trøje.”

Sportschef, Anders Theil, glæder sig over Maarups rejse i FC Roskilde:
“Det har taget lidt tid, inden vi har fundet ud af, hvor Maarup gør det bedst - og det er jo klart en styrke for os som hold, at have spillere der kan dække flere pladser. Maarup har både spillet central midtbane og lidt kant, men der er ingen tvivl om, at vi så hans fulde potentiale, da vi i nedrykningsspillet i sidste sæson brugte Maarup på spids. Han er målfarlig, god i presset og samtidig utrolig stærk i duellerne. En spiller der besidder mange gode kvaliteter. Det er altid sikkert, at Maarup går forrest og arbejder hårdt for holdet. Han er eksemplet på, at man sagtens kan finde vejen på seniorniveau via førsteholdet i Roskilde Boldklub. Vi er rigtig glade for, at Maarup har forlænget sin kontrakt, da han er en vigtig del af vores rejse mod toppen og forhåbentlig oprykningen i løbet af de kommende år.”