5.
maj

Netværk

McDonald’s & FC Roskilde fortsætter sammen

Selvom partnerskabet hverken indeholder McFeast, Teambox eller Quarter Pounder, så er McDonald’s Roskilde helt klart Homestyle i FC Roskilde. Med to restauranter i byen, er McDonald’s et synligt aktiv - vi er derfor utrolig glade for, at de netop har forlænget deres FCR Partner-aftale med endnu et år.

Christian Juel Glem, ejer af McDonald’s Roskilde, er glad for den positive fremgang i FCR:
“Jeg har været med i erhvervsnetværket i mange år - kun afbrudt af en kort periode, da ånden ikke var korrekt. Nu er jeg med igen, fordi jeg synes de lokale kræfter ved roret, gør det godt. Det ser rigtigt ud og det er den rigtige måde at gøre tingene på. Jeg kunne ikke se mig selv i projektet før, men det kan jeg i den grad nu. Der er fortsat et stort fokus på ungdommen, noget der altid har stået mit hjerte nært. Derudover er der et unikt fælleskab i netværket. Vi sidder her i vores nyrenoverede McDonald’s restaurant på Københavnsvej, der står tiptop og klar til en masse gæster. Det design vi har valgt til restauranten er den første af slagsen i Norden og den tredje i hele Europa. Så vi er super glade for resultatet, ligesom vi er glade for at fortsætte i FC Roskilde.”

Direktør i FC Roskilde, René Christiansen, sætter pris på den fortsatte støtte:
“Jeg er rigtig glad for, at en “gammel” og trofast Partner har valgt at forlænge sin aftale. Christian er et kendt ansigt i byen og i klubben, og har gjort mange ting for FC Roskilde og ungdomsafdelingen gennem årene. Vi synes jo også selv, at vi er på rette vej og at vi, i den lokale ejerkreds, har fat i meget af det rigtige - vi arbejder hele tiden på at forbedre og lave tiltag i vores voksende erhvervsnetværk. McDonald’s er noget de fleste i byen kender til, og vi er derfor også glade for, at de fortsat er med på rejsen.”

Gør som McDonald’s og bliv en del af FC Roskildes Erhvervsnetværk! Kontakt vores Partnerkonsulent, Nikolaj Worch, på nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486.