24.
apr
A-truppen
24.
apr
A-truppen
Vores driblestærke tekniker, Mikkel Nøhr Christensen, har rundet 100 kampe for FC Roskilde.
"Nøhr", som han kaldes i daglig tale, spillede i FC Roskilde i perioden 2015 - 2019. Efter en afstikker på 2½ år til Hvidovre, kunne FC Roskilde den 22. december 2021 melde ud om en tidlig julegave - nemlig at Nøhr kom tilbage til FC Roskilde.
I går fik han blomster af sportschef, Anders Theil, inden kampen mod IF Lyseng. Spillerstatistikken siger nu 102 kampe til den elegante spiller med det lave tyngdepunkt og det fantastiske overblik.
Tillykke med jubilæet, Nøhr! Vi glæder os til at se dig i kamp i den lyseblå trøje i mange kampe fremover.