11.
jan

Netværk

Mikkelsen Vin er ny netværkspartner

En ny Partner, men et ansigt vi kender. Mikkelsen Vin er ny netværkspartner i FC Roskilde, men ejeren kender vi fra et flerårigt partnerskab og han glæder sig til at vende tilbage med sin nye virksomhed.

Martin Mikkelsen, ejer af Mikkelsen Vin, er tilbage i netværket:
“Da jeg igennem flere år har været sponsor med Florentz Cafe & Brasserie, som jeg solgte i efteråret, var det oplagt, at det nye firma skulle være en del af byens stærkeste erhvervsnetværk. Jeg glæder mig meget til igen at blive en aktiv del af netværket og følge klubben opfylde de sportslige målsætninger for de kommende sæsoner.”

Partnerkonsulent i FCR, Nikolaj Worch, byder et kendt ansigt velkommen tilbage:
“Martin er et kendt ansigt i netværket, derfor er det dejligt at kunne byde ham ”velkommen hjem”.
Vores netværk vokser i øjeblikket, og det er altid rart at få endnu en ny samarbejdspartner med om bord. Vi ser frem til et godt samarbejde, hvor både vi og Mikkelsen Vin får succes.”

Hvad kan du og din virksomhed få ud af at være med i FC Roskildes Erhvervsnetværk? Vil du vide mere om det, så kontakt endelig vores Partnerkonsulent, Nikolaj Worch, på nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486.