8.
jul
A-truppen
8.
jul
A-truppen
FC Roskilde og Christoffer Monty har forlænget samarbejdet, således at aftalen løber frem til sommeren 2023. Den 22-årige målmand indgår derfor også i målmandsteamet i den kommende sæson.
Monty er glad for at fortsætte:
“Det var et naturligt valg for mig, at forlænge min aftale i FC Roskilde. Jeg ser frem til en spændende sæson, hvor jeg håber og tror på, at vi kan gøre det godt i 2. Division. Jeg fik lov til at snuse til banen en del i sidste sæson, så jeg er selvfølgelig på jagt efter pladsen som førstemålmand i den kommende sæson. Det er dejligt at være tilbage i klubben efter sommerpausen.”
Sportschef i FC Roskilde, Anders Theil, glæder sig over forlængelsen:
“Vi er rigtig glade for, at Monty bliver i FC Roskilde. Han stod nogle gode kampe for os i sidste sæson, og vi tror på, at han kan udvikle sig endnu mere hos os. Vi er i gang med at bygge en slagkraftig trup op til den kommende sæson, og det projekt er Monty klart en del af.”