18.
maj

Netværk

Netværksmøde med cykling i fokus

Erhvervsnetværket i FC Roskilde var endnu en gang samlet i Spar Nord Lounge i Roskilde Idrætspark, til en morgen med netværk, oplæg og morgenkaffe i godt selskab.

De lidt over 50 fremmødte Partnere kunne høre Pernille Kapler Andersen fra Roskilde Kommune fortælle om kommunens ageren omkring Tour de France, herunder strukturen og den enorme mængde af planlægning der ligger bag. Der kan læses mere omkring Touren i Roskilde Kommune på alletiderstour.dk

Herudover var den tidligere professionelle cykelrytter, Jesper Skibby, også gæst i Roskilde Idrætspark. Det er ikke fodboldstøvlerne han har lagt på hylden, men der er heldigvis mange historier om cykelskoene, der sad på hans fødder.
Jesper Skibby fortalte Partnerne om hans karriere, samt de erfaringer han har oplevet omkring noget så stort som Tour de France.

I vores erhvervsnetværk er mulighederne mange og vi har efterhånden en bred vifte af virksomheder, der både huserer lokalt og på den anden side af bygrænsen.

Lyder FC Roskildes Erhvervsnetværk som noget for dig, så tøv ikke med at kontakte vores Partner Konsulent, Nikolaj Worch, på nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486.