29.
mar

Netværk

OJ Rådgivende Ingeniører A/S fortsætter ufortrødent

Rådgivende ingeniører i øjenhøjde og fodbold i øjenhøjde går fortsat hånd i hånd. Vi er glade for at kunne offentliggøre OJ Rådgivende Ingeniører som den nyeste forlængelse i vores erhvervsnetværk. De fortsætter ufortrødent endnu et år som Plus Partner i FC Roskilde.

Carsten Sørensen fra OJ støtter hellere end gerne projektet:
“OJ Rådgivende Ingeniører har med glæde forlænget aftalen med FC Roskilde.
OJ Rådgivende Ingeniører er et landsdækkende rådgivende ingeniørfirma med kontorer i 9 byer. Vi går målrettet efter at give rådgivning i øjenhøjde og her flugter et lokalt engagement i FC Roskilde fint med vores fokus. En stor del af Roskilde kontorets ansatte er bosiddende lokalt og deltager aktivt med familier i det lokale foreningsliv og her er synlighed i FC Roskilde rigtig godt.”

Partnerkonsulent i FCR, Nikolaj Worch, sætter pris på støtten:
“Det glæder mig, at OJ Rådgivende Ingeniører har valgt at forlænge deres aftale med klubben for endnu et år. Vi glæder os til fortsat at kunne byde Carsten og resten af teamet velkommen nede i Rådmandshaven.”

Er din virksomhed den næste Partner vi skal præsentere i FC Roskildes Erhvervsnetværk? Kontakt endelig vores Partnerkonsulent, Nikolaj Worch, på nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486 og hør mere.