6.
apr
Kampreferat
6.
apr
Kampreferat
Ugen op til kampen var manager, Jack Majgaard, blevet afskediget som følge af manglende resultater. Trænerkonstellationen til dagens kamp var sportslig koordinator, Anders Theil og trænerassistent, Daniel Sehested, og det skulle blive interessant at se, om der kom en reaktion fra holdets side.
Bedømt på dagens indsats, så det desværre ikke rigtig ud til at være tilfældet. Ikke endnu i hvert fald. FC Roskilde spillede uden så meget gejst og producerede reelt set ikke en eneste chance før pausen. Først til sidst begyndte spillet at hænge bedre sammen, men det blev altså ikke til nogle farlige tilbud. Gæsterne derimod chock-startede og scorede efter 3. minutters spil. De havde også et par yderligere gode tilbud, hvor de dog manglede skarpheden.
2. halvleg startede på samme måde i forhold til fordeling af spil og chancer. Der var ikke så meget struktureret og etableret spil, der lykkedes, men mest en del tilfældigheder - og det var sådan set i begge ender af banen. Banen var knoldet, og bolden hoppede og sprang - og særligt FC Roskildes spil så ud til at lide under det. Der blev slået en del lange bolde frem i banen af begge hold, men uden at det gav andet end en masse tilfældigt spil.
Først i overtiden, hvor Roskilde kastede Hemansen frem, opstod der et par løse farlige chancer, men hver gang kom der en Thisted-spiller i vejen og fik blokeret. Set over hele kampen var der ikke mange situationer, hvor man sad ude på sædet af spænding.
Tiden løb ud for hjemmeholdet, og det blev igen til et nederlag på 0-1. FC Roskildes spillere var helt forståeligt skuffede, men indsatsen i dag rakte bare ikke til mere og man kunne vel næppe sige, at indsatsen i dag var godkendt.
Banens beskaffenhed og spillernes aktuelle manglende selvtillid gjorde, at det i dag ikke blev den helt store fodboldmæssige oplevelse i Roskilde Idrætspark. Ærgerligt at FC Roskilde ikke kunne få fyret op under kedlerne og få gang i målscoringerne. Chancen for at ende i top 6 er nu ikke længere en mulighed. Inden sidste runde i grundspillet er det faktisk nu Thisted FC, der har sat sig på den forjættede 6. plads.
FC Roskilde ligger på 10. pladsen med nu kun fem point ned til BK Frem, der vandt sidste weekend, og i dag fik 1-1 mod HIK. Det bliver umådeligt spændende, når der efter Påske tages hul på de sidste ti altafgørende kampe.
FC Roskilde taber bolden lige over midterlinjen og bliver fanget i en hurtig omstilling - Emil Steen Lagergaard driver bolden frem på midten - ingen går til ham og fra distancen banker han med venstre yderside bolden i kassen helt ude ved stolpen.
Næste kamp - og sidste kamp inden rækken opdeles i top 6 (oprykningsspil) og de seks nederste, der skal kæmpe om at undgå nedrykning til 3. division - spilles på mandag (2. Påskedag) i Århus, når "De lyseblå" tørner sammen med det formstærke tophold, Århus Fremad. Kampen starter kl. 14:00 på Riisvangen Stadion.
FC Roskilde – Thisted FC 0-1 (0-1)
Torsdag, den 6. april 2023, kl. 14.00
Roskilde Idrætspark
2. division
Tilskuere: 525
Dommer: Emil Martinussen
Linjedommere: Simon Rosenlund & Søren Lehmann
Startopstilling:
Marko Brylov (anfører)
Marius Qvarstrøm
Andreas Hermansen
Oliver Scholnik
Nichlas Vesterbæk
Oliver Juul
Simon Holden
Mads Skøtt
Ronny Larsen
Oliver Lassen
Karlo Trkulja
Ikke benyttede spillere:
Rasmus Wedege (målmand)
Sebastian Brodersen
Muaz Saleh
Nicolaj Thomsen
Kampforløb
3'
0-1
Emil Steen Lagergaard (TFC)
35'
Advarsel
Marius Qvarnstrøm (FCR)
Ud- og indskiftninger
Tid
Ind
Ud
70'
Selim Baskaya
Ronny Larsen
70'
Lucas Koch
Marius Qvarnstrøm
76'
Magnus Cumings Rasmussen (U/17)
Nichlas Vesterbæk