6.
maj

A-truppen

Roskilde vs Næsby Boldklub

Næsby Boldklub fra det nordlige Odense er stiftet i 1938 og har spillet divisionsfodbold i 22 sæsoner siden 1984.

Bedste resultat er en 2. plads i 2. division vest i 2011/12 hvor man opnåede hele 70 point – men måtte se FC Fyn løbe med 1. pladsen med 72 point. Nr. tre var Varde – med 55!

RB 1906 mødte Næsby i den meget magre sæson 1969, hvor vi var kommet i Danmarksseriens kreds 3. Med ikke mindre end fem ikke oprykningsberettigede 2. hold, samt klubber som Ringe, Middelfart og Søndersø – ja, så har vi stort set ikke været tættere på sjællandsserien siden vi rykkede op derfra i 1958 – jo , én gang til i 1994.

I tredjesidste runde mødt vi OB 2 ude og fik 1-1 med hjem efter en heroisk indsats – med Søren Mølgaard i mål – og NEC på banen i træsko efter dommeren i de døende minutter så han underkendte en scoring til 2-1 for OB for off-side.

Næsby var i øvrigt den eneste af de 11 modstandere vi fik to sejre imod – begge gange med cifrene 1-0. Den 10/4 scorede samme Søren Mølgaard og i Næsby var det Gert Chabert –morfar til vores nuværende forsvarsspiller Andreas Chabert Christensen.

Det første år med FCR mødte vi også Næsby. Efter en røvfuld hjemme den 1. august på ikke mindre end 0-5 til Brabrand, vandt vi ugen efter i Næsby med 1-0 på et mål af Dion Knudsen. Alle tretten spillere, der blev brugt havde fortid i RB 1906. Jannick Larsen spillede kampo nr. 136, Lars Bjerring nr. 115, Martin Dybdahl nr. 110, mens Anders Kruse (94), Charlie Thannoukhi (91) og Claus Brandt (90), mens Dion Knudsen var kommet til i foråret fra FREM – kamp nr. 13. Forårets kamp blev tabt med 0-3 efter en helt igennem rædselsfuld start på 2. halvdel af sæsonen.

Altså tre sejre til Roskilde, én til Næsby og en score på 3-3 var det blevet til inden efterårets møde i Roskilde i den nye 3. division. I den første af tre kampe på bane 5 blev det til en sikker sejr foran 229 tilskuere. Monday 2, Valdemar 1 og Jannik Skov scorede i 4-0 sejren efter 2-0 ved pausen. Måske en god ide med kampe på denne bane. De tre opgør i efteråret 2021 gav maximum point og en score på 11-1!

Kampen i Næsby i sidste spillerunde i grundspillet endte 2-2. Et selvmål til 0-1, et Monday-mål til 1-2 blev til 2-2 i sjette minuts overtid. Den sejr burde ikke være givet væk. Efter nederlaget til VSK Århus er der nu spænding på inden lørdagens kamp, og efter den venter - torsdag aften kl. 19:00 - endnu en hjemmekamp. Modstanderen er den nærmeste forfølger FREM.

- Bjørn Jensen