18
aug

A-truppen

Roskilde vs Nykøbing FC

NYKØBING FC:

B 1901 – stiftet 8. november 1901 – var en magtfaktor i provinsfodbolden i perioden fra 1913-27 hvor man var i provinsmesterskabsfinalen 11 gange og vandt de syv – men når det gjaldt DM-finalen mod den københavnske vinder – ja, så tabte man. Dette blev i øvrigt først brudt, da Køge som den første provinsklub vandt DM i 1954. Næste gode periode for klubben kom i årene 1963-83, hvor en 5. plads i 1. division i 1977 samt de to tabte pokalfinaler i 1973 (Randers Freja 0-2) og 1983 (OB 0-3) er de bedste præstationer under de tre kendte trænere Kurt ”Nikolai” Nielsen, Torben Storm (senere træner i RB 1906 sidst i 90’erne) og Niels Erik ”Gulddrengen” Rasmussen – alle tre selv med rødder i klubben.

B 1921 – stiftet 13.maj 1921 – blev stiftet af en kreds af medlemmer, der var utilfredse med de andre klubber i byen. Klubben kom i DBU-rækkerne første gang 1939, og er siden rykket op og ned utallige gange. B 1921 var i øvrigt den eneste klub, der i RB’s gode år 1982 (oprykning seks runder før sidste spillerunde) besejrede domkirkebyen, men alligevel selv rykkede ned – dog med 27 point som fjerdesidst.

Nykøbing Falster Alliancen (NFA) - blev dannet 1/7-1994 som overbygning mellem B 1901 og B 1921, og 1. juni 2006 blev det så til LFA (Lolland-Falster Alliancen). 1. juli 2010 trådte B 1901 ud af samarbejdet, så der alene var med B 1921 på dennes licens.

Man startede i øvrigt i klubberne med et projekt, der efter behandling i Guldborgsund kommune, pr. 1. juli 2013 betød, at klubberne blev slået sammen til Nykøbing FC.

Det første møde mellem RB og 1901 var i kampen om provinsmesterskabet i 1920 – ja, RB hed dengang dog fortsat ”Søstjernen” og var blevet sjællandsmestre. B 1901 vandt kampen 2-1 – og det var altså året inden den anden klub i byen i det hele taget så dagens lys! B 1901 nåede dette år finalen – nederlag til B 1903 med 2-0, men havde i semifinalen slået Ringkøbing IF, der overraskende var blevet jyske mestre ved at slå AAB med 5-3 efter omkamp (3-3) på neutral bane – det netop nyindviede Århus Stadion.

Og så her lidt ekstra læsning:
Vore fleste kampe har været RB’s kampe mod B 1901, B 1921 og NFA samt FCR’s kampe mod LFA og Nykøbing FC. Der kommer statistik over største nederlag/sejre hhv. ude/hjemme – og det ser ud som følger (kun turneringskampe):

RB 1906 - B 1901:
Største sejr, hjemme: 2.DIV 15/6-1983 3-1, Charlie Pedersen, Steen Lindberg, Torben Nielsen
Største sejr, ude: 2.DIV 1984, 5-0, Tommy Hansen 3, Tonny Madsen, Leif Staun
Største nederlag hjemme: 2.DIV 1984, 1-3, Tonny Madsen
Største nederlag ude: 2.DIV 10/8 1983, 2-4, Allan Hansen 2
Med andre ord: Alle fire gange vi har mødt B 1901 !

RB 1906 – B 1921:
Største sejr hjemme: 3.DIV 29/5 1960, 3-1, Jens Aage Nielsen, Palle Frederiksen, selvmål
Største sejr ude: 3.DIV Ø 9/10 1966, 5-1, Bent Rasmussen 2, Jens Olsen 2, Ole Nielsen
Største nederlag hjemme: DS, 8/9 1968, 1-4, Bjarne F. Jensen
Største nederlag ude: Spec.kval. 17/11 1957, 2-4, Poul Hansen,Tonny Andersen

RB 1906 – NFA:
Største sejr ude: 2.DIV Ø, 12/5 1996 5-1,
Kun én yderligere kamp som sluttede uafgjort 0-0.

FCR – LFA:
Største sejr hjemme: 2.DIVØ, 22/9 2012,6-0,Rajko Lekic 3, Christian Hansen 2, Anders Nielsen
Største sejr ude: ingen
Største nederlag hjemme: 2.DIVØ, 9/6 2007, 1-2, Andreas Bønnelycke
Største nederlag ude: 2.DIVØ, 29/10 2006, 0-2

FCR – Nykøbing FC:
Største sejr hjemme: 1.DIV, 5/9 2019, 3-1, Robert Larsen, Younes Bakiz, Monday Etim
Største sejr ude: 2.DIVØ, 14/4 2019, 5-0, Andreas Bruus 2,Yunes Bakiz, Jeppe Illum, Robert Larsen
Største nederlag hjemme: 2.DIVØ, 9/6 2014, 1-3, Marc Brandis
Største nederlag ude: 1.DIV, 14/11 2020, 0-2