22.
okt

Kampreferat

Sejr i Skive efter vild afslutning

Fredagens ekstreme vind var heldigvis aftaget og støvregnen begyndte at dale, da vi rullede ind på Hancock Arena lørdag eftermiddag.

Vi var på jagt efter tre point i Skive, efter sidste weekends skuffende hjemmekamp mod Thisted. Stemningen var i top og troen på at komme tilbage på sporet var stor. Både Marco Brylov og Emil Nielsen var tilbage fra skader, mens Andreas Maarup, der netop har forlænget sin aftale, måtte sidde ude med en lille skade.

Kampen startede i et fint tempo og med mange dueller, uden at hverken hjemmeholdet eller FCR-mandskabet for alvor blev farlige. Vi var en del på bolden og kom i perioder tættere og tættere på Skive-feltet, mens hjemmeholdet primært blev farlige på vores fejl. Pausestillingen var 0-0, hvilket var relativt sigende for en til tider uskarp første halvleg - det var i anden halvleg, man for alvor fik varmen i kulden.

Anden halvleg skulle lige sættes i gear, men så blev det også spændende - til tider lige spændende nok. Marc Winkel, der blev skiftet ind midt i første halvleg, placerede sig perfekt bagerst i feltet og kunne med hovedet bringe os foran efter en lille times spil. Få minutter senere ‘klippede’ Valdemar Montell en Skive-spiller i fart med retning mod målet, og så var der marchordre fra kampens dommer, der udviste Montell.

Det var et bundsolidt FCR-mandskab der i den kommende halve time stod flot i bagkæden og i undertal holdte hjemmeholdet fra store muligheder - mens vi forsøgte os på omstillinger den anden vej. I de døende minutter af kampen gav det pote, og Mads Freitag blev fældet i feltet. Oliver Skolnik placerede bolden på pletten og bankede den sikkert i mål til 0-2.

Herfra tog det fart. Skive kom blæsende mod vores mål og i dommerens overtid fik de netmaskerne til at blafre bag Brylov. Sekunderne senere opstod tumult omkring bolden i vores mål, og dommeren så ingen anden udvej, end at udvise to af hovedpersonerne i klammeriet. Vores Marco Brylov og Skives Oliver Dorph kunne følges mod omklædningen.

Thygesen havde brugt sidste udskiftning få minutter forinden, og det betød, at netop indskiftede Mikkel Lejbowicz måtte på kassen. Selvom handskerne var et par numre for store, holdte vi stand i kampens sidste minutter, og en utrolig vigtig sejr blev hevet hjem, efter en vild afslutning med to udvisninger og en angriber på mål.

På lørdag skal vi i aktion igen, når Brabrand kommer på besøg i Roskilde Idrætspark. Vi ses til endnu en spændende kamp!

Målene

0-1 (56’): Hårdt fight om bolden gav pote og Valdemar Montell kunne efter to forsøg lægge bolden perfekt i feltet. Bagerst kom Marc Winkel flyvende og med hovedet kunne han flot bringe os foran og glide på knæene til stor jubel fra holdkammeraterne.

0-2 (90’): Efter en fremragende stikning i dybden blev Freitag nedlagt i feltet. Oliver Skolnik tog bolden og stillede sig klar ved pletten. Iskoldt og stensikkert eksekverede han og bragte os yderligere foran.

1-2 (93’): En høj bold landede midt i FCR-feltet og klumpspillet resulterede i, at Martin Huldahl kunne kaste sig og sparke bolden i mål bag en chanceløs Brylov.

KAMPFAKTA

Skive IK – FC Roskilde 1-2 (0-0)

Hancock Arena

2 Division

Dommer: Michael Rasmussen

Linjedommere: Sune Frederiksen & Nils Heer

 

Startopstilling:

1 Marco Brylov

3 Oliver Juul

4 Oliver Skolnik

6 Nicklas Halse (C)

7 Emil Nielsen

9 Mads Freitag

10 Roni Arabaci

12 Nichlas Vesterbæk

19 Valdemar Montell

21 Mads Skøtt

22 Selim Baskaya

 

Bænk:

16 Gustav Ullits

2 Mikkel Nielsen

8 Simon Holden

14 Álvaro Gomez

15 Mikkel Lejbowicz

17 Marc Winkel

23 Noah Schak

 

Kampforløb

26'

Advarsel

Oliver Skolnik (FCR)

33'

Advarsel

Zifarlino Nsoni (SIK)

36'

Advarsel

Oliver Dorph (SIK)

54'

Advarsel

Oliver Østergaard (SIK)

56'

0-1

Marc Winkel (FCR)

63'

Udvisning

Valdemar Montell (FCR)

68'

Advarsel

Noah Schak (FCR)

90'

0-2

Oliver Skolnik, straffespark (FCR)

93'

1-2

Martin Huldahl (SIK)

93'

Advarsel

Martin Huldahl (SIK)

93'

Udvisning

Marco Brylov (FCR)

93'

Udvisning

Oliver Dorph (SIK)

Ud- og indskiftninger

Tid

Ind

Ud

29'

Roni Arabaci

Marc Winkel

65'

Selim Baskaya

Noah Schak

65'

Emil Nielsen

Mikkel "Niller" Hallberg Nielsen

90'

Mads Freitag

Mikkel Lejbowicz