3.
juli

Netværk

Seks netværkspartnerne forlænger med FCR

Der har været tryk på kedlerne i erhvervsnetværket de seneste uger. Juni måned har været en travl måned, hvor seks af vores netværkspartnere har valgt at forlænge deres aftaler i klubben.

Det drejer sig om:
- VVS Firmaet - VVS & Badexperten
- Andersen Biler
- Nordicals
- Vintur.dk
- Travel4Business
- Zleep Hotel Roskilde

Jesper Sørensen fra VVS Firmaet tager med glæde et år mere:
“VVS Firmaet Bad Experten vil fortsat gerne være en del af det fantastiske netværk omkring FC Roskilde.
Vi har været med i en del år efterhånden, og vi får rigtig meget ud af det - gode netværksmøder og mange gode VVS-opgaver via netværket. Desuden giver netværket os også nogle gode samarbejdspartnere, som vi har stor glæde af.”

Claus Jensen fra Andersen Biler udtaler:
“Det er vigtigt for Andersen Biler Roskilde at være en del af byen, og de aktiviteter der sker i netop Roskilde. Derfor har vi valgt at forlænge vores aftale med klubben.”

Tonny Olsen fra Nordicals glæder sig til at fortsætte:
“Vi er stolte hos Nordicals Sjælland over at kunne fortsætte vores samarbejde med FC Roskilde og støtte op om klubben. Som en del af det stærke lokale erhvervsnetværk i FC Roskilde er det vigtigt for os at være med til at skabe gode oplevelser for både spillere og fans. Derudover sætter vi stor pris på den sparring og de muligheder, som vi får gennem vores deltagelse i erhvervsnetværket. Vi ser frem til endnu en sæson med masser af spændende kampe og godt samarbejde.”

For Marta Bagniuk fra Zleep Hotel Roskilde er netværket givende:
”Det betyder meget for os at være en del af et fællesskab der støtter op om den lokale sport. Vi ønsker at holde byen i udvikling og udvide vores netværk, og der har FC Roskilde haft en stor indflydelse. FC Roskilde forstår at bringe folk sammen på kryds og tværs og sørge for hyggelige, lærerige og værdifulde netværksmøder og arrangementer, det gør valget om at forblive medlem nemt. Vi fortsætter absolut vores samarbejde og ser frem til at se holdet score mange flere mål.”

Mikael Torlyk fra Vintur.dk og Kasper Hein Nørgaard fra Travel4Business ser begge frem til det kommende år.

Partnerkonsulent i FC Roskilde, Nikolaj Worch, glæder sig over den fortsatte opbakning fra alle seks netværkspartnere:
“Det er utrolig dejligt, at ovenstående seks partnere alle har valgt at forlænge deres engagement i erhvervsnetværket og FC Roskilde. De er alle aktive medlemmer i netværket og bidrager alle forskelligt til, at vores erhvervsnetværk dagligt vokser sig stærkere og stærkere.
Tak for støtten, vi ser frem til det fortsatte samarbejde.”

Du kan altid fange Nikolaj Worch på nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486.