11
mar

Netværk

Sluktørsten er ny FCR Partner

Forårssæsonen er sparket i gang på banen - og på den anden side af kridtstregerne fortsætter erhvervsnetværket med at vokse.

Sluktørsten er tilbage i FC Roskilde og træder ind som FCR Partner det kommende år.

Ryan Simonsen fra Sluktørsten ser frem til at vende retur til FCR:
“Vi glæder os meget til at blive en del af FC Roskilde igen. Jeg har løbende fuldt med i udviklingen, som er virkelig flot, både på den sportslige del og på sponsorsiden. Vi har tidligere med glæde været en del af FC Roskilde - samtidig var vi en del af Alletiders Netværk. Så vi ser frem til at vende retur som partner.”

Partnerkonsulent i FC Roskilde, Nikolaj Worch, udtaler:
“Det glæder mig at kunne byde Ryan og resten af Sluktørsten ‘velkommen hjem’ til erhvervsnetværket i FC Roskilde. Ryan har stor erfaring med at være med i forskellige netværk, og jeg er sikker på, at han bliver en gevinst for vores. Velkommen tilbage Ryan, vi ser frem til samarbejdet.”

Ræk endelig ud til vores Partnerkonsulent, Nikolaj Worch, på nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486, hvis du vil høre mere om arrangementerne og mulighederne i FC Roskilde.