14.
feb

Netværk

Sparekassen Sjælland-Fyn fortsætter ufortrødent

Efter et succesfuldt første år i vores erhvervsnetværk, var Sparekassen Sjælland-Fyn ikke i tvivl om, at de skulle fortsætte som FCR Partner i endnu et år. Vi er derfor glade for at meddele, at de netop har sat en signatur på en ny aftale i FC Roskilde.

Mette Laurbjerg Petersen fra Sparekassen Sjælland-Fyn har nydt det første år i FC Roskilde:
“2023 var Sparekassen Sjælland-Fyns første år i FC Roskilde-netværket, og der har været en helt fantastisk imødekommenhed og fællesskabsfølelse. Jeg har oplevet en ægte interesse og nærhed, som er en ideel grobund for et godt netværk. I sparekassen vil vi gerne udbrede vores kendskab i Roskilde, og der er netværket en optimal mulighed, da vi med netværket møder en masse spændende mennesker og virksomheder, som deltager i arrangementerne. Mellem møderne er der en god energi, og jeg oplever, at medlemmerne har tillid til hinanden, hjælper hinanden og henviser løbende. Jeg har oplevet en masse vilje og dygtighed både omkring klubben og netværket, og der følger et ansvar med for, at FC Roskilde skal være en succes både inden- og udenfor banen. Jeg glæder mig til endnu et år med spændende mennesker, arrangementer og fodbold.”

Partnerkonsulent i FCR, Nikolaj Worch, ser frem til det fortsatte samarbejde:
“Efter vi fik Sparekassen Sjælland-Fyn og Mette ind omkring erhvervsnetværket sidste år, har vi nydt godt af hendes selskab til vores forskellige arrangementer. Derfor glæder det mig meget, at vi har lavet en ny aftale for 2024 - derudover vil Mette blive suppleret af Christian til vores arrangementer i fremtiden. Tak for støtten begge to.”

På billedet ses Mette Laurbjerg Petersen & Christian Harly Sørensen fra Sparekassen Sjælland-Fyn.