18.
feb
Kampreferat
18.
feb
Kampreferat
Det var køligt og regnen silede ned under hele kampen, da Næstved gæstede kunstgræsbanen i Roskilde Idrætspark i dag. Kampen blev fløjtet i gang kl. 11:00, og det var FC Roskildes sidste testkamp inden afrejsen til Tyrkiet, hvor den fra på tirsdag står på en uges træningslejr.
Næstved, der har overvintret i bunden af NordicBet Ligaen, åbner deres forårssæson den 24. februar mod B.93.
Kampen blev afviklet i et ganske fint tempo og Næstved forsøgte sig med et højt pres, som FC Roskilde dog oftest spillede sig fint ud af. Hvis man tror, at FC Roskildes spillere ville spare sig, når nu træningslejren står for døren, kan man godt tro om igen - for der "blev gået til stålet", og alle mand gav alt, hvad de havde i sig. Det var en fornøjelse at se på.
FC Roskilde havde bolden i mål i kampens start, men målet blev underkendt for offside. Set over hele kampen havde Næstved reelt dårligt et gennemspillet angreb, det endte med en farlig afslutning. De to mål kom efter fejl i Roskilde-forsvaret. FC Roskilde derimod havde flere angreb, der var bygget fint op, og som endte med afslutninger på mål. Så slutresultatet ved nok lidt misvisende, hvis sandheden skal frem.
Gæsterne bragte sig foran, da Cornelius Allen lavede en for kort tilbagelægning til Hjort i målet - Mikkel Ladefoged snuppede bolden og sparkede først på stolpen og derefter i det tomme mål. FC Roskilde udlignede inden pausen efter en dødbold - bolden endte hos Roni Arabaci, der fladt og stenhårdt bankede bolden i netmaskerne bag en chanceløs Nicklas Dannevang i Næstved-målet.
Mikkel Ladefoged lavede også sejrsmålet efter en misforståelse i Roskilde-forsvaret - ingen gik til bolden, og den store Næstved-angriber kom imellem og headede bolden over Roskilde-målmanden, Alexander Jensen.
Så FC Roskilde tabte 1-2, men fik leveret en absolut godkendt indsats, hvilket cheftræner, Mikkel Thygesen, også gav "kredit" for efter kampen:
“𝘋𝘦𝘵 𝘷𝘢𝘳 𝘦𝘯 𝘳𝘪𝘨𝘵𝘪𝘨 𝘧𝘦𝘥 𝘵𝘳æ𝘯𝘪𝘯𝘨𝘴𝘬𝘢𝘮𝘱, 𝘮𝘦𝘥 𝘨𝘰𝘥 𝘪𝘯𝘵𝘦𝘯𝘴𝘪𝘵𝘦𝘵 𝘰𝘨 𝘧𝘭𝘰𝘵 𝘧𝘰𝘥𝘣𝘰𝘭𝘥. 𝘋𝘦𝘵 𝘷𝘢𝘳 𝘕æ𝘴𝘵𝘷𝘦𝘥𝘴 𝘴𝘪𝘥𝘴𝘵𝘦 𝘬𝘢𝘮𝘱 𝘪𝘯𝘥𝘦𝘯 𝘥𝘦𝘳𝘦𝘴 𝘵𝘶𝘳𝘯𝘦𝘳𝘪𝘯𝘨 𝘨å𝘳 𝘪 𝘨𝘢𝘯𝘨 𝘪𝘨𝘦𝘯, 𝘮𝘦𝘯 𝘫𝘦𝘨 𝘴𝘺𝘯𝘵𝘦𝘴 𝘷𝘪 𝘴å 𝘮𝘪𝘯𝘥𝘴𝘵 𝘭𝘪𝘨𝘦 𝘴å 𝘬𝘭𝘢𝘳 𝘶𝘥, 𝘴𝘦𝘭𝘷𝘰𝘮 𝘥𝘦 𝘦𝘳 𝘦𝘵 𝘱𝘢𝘳 𝘶𝘨𝘦𝘳 𝘭æ𝘯𝘨𝘦𝘳𝘦 𝘧𝘳𝘦𝘮𝘮𝘦 𝘦𝘯𝘥 𝘰𝘴. 𝘋𝘦𝘵 𝘷𝘪𝘴𝘦𝘳, 𝘢𝘵 𝘷𝘪 𝘩𝘢𝘳 𝘨𝘢𝘯𝘨 𝘪 𝘦𝘯 𝘳𝘪𝘨𝘵𝘪𝘨 𝘨𝘰𝘥 𝘱𝘳𝘦-𝘴𝘦𝘢𝘴𝘰𝘯, 𝘰𝘨 𝘢𝘵 𝘴𝘱𝘪𝘭𝘭𝘦𝘳𝘯𝘦 𝘦𝘳 𝘷𝘦𝘥 𝘢𝘵 𝘷æ𝘳𝘦 𝘥𝘦𝘳 𝘩𝘷𝘰𝘳 𝘥𝘦 𝘴𝘬𝘢𝘭 𝘷æ𝘳𝘦. 𝘕𝘶 𝘨𝘭æ𝘥𝘦𝘳 𝘫𝘦𝘨 𝘮𝘪𝘨 𝘵𝘪𝘭 𝘢𝘵 𝘢𝘳𝘣𝘦𝘫𝘥𝘦 𝘮𝘦𝘥 𝘥𝘳𝘦𝘯𝘨𝘦𝘯𝘦 𝘦𝘯 𝘶𝘨𝘦 𝘪 𝘛𝘺𝘳𝘬𝘪𝘦𝘵.”
Startopstilling ⤵️
30 Oscar Hjorth
2 Mikkel Nielsen
5 Cornelius Allen
6 Nicklas Halse (C)
10 Roni Arabaci
12 Nichlas Vesterbæk
15 Arman Taranis
17 Marc Winkel
18 Andreas Maarup
21 Mads Skøtt
23 Mikkel Madsen
🔁 Bænk:
16 Alexander Jensen, 3 Oliver Juul, 8 Simon Holden, 9 Mads Freitag, 14 Álvaro Gomez, 20 Nikolaj Zachariassen, 22 Selim Baskaya, 26 Jakob Olsen (U19), 33 Frederik Engqvist (U19).
Startopstillingen præsenteres i samarbejde med Gorm Hansen A/S.