19
mar

Kampreferat

Tre dobbelt målscorere i magtdemonstration

Solen skinnede pragtfuldt ned over Roskilde Idrætspark og vinden var svag, så det var perfekt vejr til at spille fodbold i.

Så gjorde det mindre, at kampen i dag måtte afvikles på kunstgræsbanen. Stemningen var god, fremmødet var fint, faciliteterne taget i betragtning, og alle virkede parat til en god gang bold, da den nye stadionspeaker bød velkommen.

FC Roskilde var fra start opsatte på at vise, at det manglede tempo fra Slagelse-kampen ikke skulle gentage sig. Alle var klar fra første fløjt. Alle løb for hinanden og bolden blev spillet flot rundt. Der var faktisk fuld kontrol over kampen og gutterne spillede sig frem til flere god tilbud. Det var alt i alt en positiv gang fodbold, hvor alle hjalp hinanden. Der blev løbet både med- og uden bold. Der var hele tiden folk, der bød sig til - det var mange dybdeløb, og de fremadrettede afleveringer blev sendt afsted, når mulighederne bød sig. I de bagerste rækker blev der fint lukket ned.

Så det var et ret overbevisende FC Roskilde-hold, vi så i dag - de leverende reelt en vaskeægte magtdemonstration. Og det var faktisk billedet hele kampen igennem.

Efter få minutter lå bolden i gæsternes netmasker første gang. Selim fik dog underkendt målet for offside. Få minutter senere havde Monday en fri header, som han desværre sendte over mål.

Der var såmænd chancer til et par mål mere, end det endte op med - men en 7-1 sejr må siges at være aldeles tilfredsstillende.

1-0: Velspillende Mathias "Mac" Christensen, der for tiden viser stor form som boldsikker spilfordeler, sparker et straffespark sikkert i mål.

2-0: Valdemar "vender på" sin markering og lægger bolden af til Monday, der sikkert sætter den i nettet.

3-0: Bolden løftes i feltet - Lyseng-forsvaret er passive, så Monday og Valdemar kæmper om bolden sammen med målmand, Magnus Wang Schaldemose, der havde en travl dag på kontoret - Valdemar kommer først på bolden og kan prikke den i mål.

4-0: Monday driver bolden frem i venstre side - spiller en fin "bande" og får den igen - han lopper den over den fremstormende målmand.

5-0: Montell sparker hjørnespark i venstre side - "Mac" læser bolden fint og kommer højest ved bagerste stolpe, hvorfra han header den flot i kassen.

5-1: Gæsterne i en hurtig omstilling efter et FCR-hjørnespark. De bryder igennem i højre side og sender den i til modsatte stolpe, hvor Anders Fæster Jensen stiger til vejrs og header den forbi Monty i Roskilde-målet.

6-1: Bolden drives frem i højre side og sendes i dybden til Valdemar Schousboe - han beskytter bolden på fornemmeste vis - stopper og spiller den skråt tilbage - Monday kommer susende, men springer over bolden, da han ser, at 17-årige Selim Baskaya er i en bedre position bag ham - Selim udplacerer målmanden og bliver én af Roskildes yngste målscorere.

7-1: Selim sparker hjørnespark i højre side med sit giftige venstreben - bolden ender ved forreste stolpe, hvor Valdemar går i luften - oog så blafrer netmaskerne for sidste gang i kampen.

Premieren i de nye kamptrøjer blev en kamp, hvor "De lyseblå" var dominerende, spillede på et niveau højere end gæsterne, og den usvigelig sikre 7-1 sejr var fortjent. Kampen havde hele tre dobbelt målscorere, nemlig Mathias "Mac"Christensen, Monday og Valdemar Schusboe. Og Selim var tæt på... Det skal dog også nævnes, at IF Lyseng ikke bed meget fra sig i dag.

FC Roskilde trak yderligere fra i toppen af rækken, da BK Frem måtte nøjes med et enkelt point hjemme mod Næsby. Der er nu 10 point mellem de to sjællandske tophold.

FC Roskildes næste opgave er på lørdag, den 26. marts, hvor turen går til Karlslunde. Kampstart er kl. 13:00.

KAMPFAKTA

FC Roskilde – IF Lyseng 7-1 (3-0)

Lørdag, den 19. marts 2022, kl. 14.00

Roskilde Idrætspark

Tilskuere: 250

3. division

Dommer: Jonathan Garcia Nilton

Linjedommere: Jacob Andersen & Kjartan Sölvi Audunsson

 

Startopstilling:

Christoffer Monty

Valdemar Montell

Andreas Chabert

Andreas Hermansen (anfører)

Benjamin Lund

Mathias “Mac” Christensen

Nicklas Schmidt

Andreas Maarup

Monday Etim

Selim Baskaya

Valdemar Schousboe

 

Ikke benyttede spillere:

Frederik Vang Larsen (målmand)

Mikkel Nøhr

Mads Julø

Sebastian Elvang

Kampforløb

19'

1-0

Mathias "Mac" Christensen (FCR), straffespark

32'

2-0

Monday Etim (FCR)

41'

3-0

Valdemar Schousboe (FCR)

52'

4-0

Monday Etim (FCR)

54'

5-0

Mathias "Mac" Christensen (FCR)

61'

5-1

Anders Fæster Jensen (IF Lyseng)

66'

Advarsel

Alex Hersbøll (IF Lyseng)

68'

6-1

Selim Baskaya (FCR)

84'

7-1

Valdemar Schousboe (FCR)

Ud- og indskiftninger

Tid

Ind

Ud

58'

Andreas Hermansen

Nicklas Rasmussen

72'

Mathias "Mac" Christensen

Tobias Noer

77'

Valdemar Montell

Mikkel "Niller" Hallberg Nielsen