17
maj

Netværk

Velkommen til danbolig Erhverv Roskilde

Endnu en lokal virksomhed lægger støtten indenfor bygrænsen og sætter sejl i FC Roskilde.

Vores nyeste netværkspartner hedder danbolig Erhverv Roskilde, og de har samtidig valgt at sikre sig et af de nye spillersponsorater. Fra næste sæson står der danbolig Erhverv ud for Valdemar Montell.

Claus Engberg og Jan Lynnerup, der er henholdsvis ejer og daglig leder i danbolig Erhverv Roskilde, krydser fingre for en oprykning:
“Vi har valgt at være en del af det lokale fællesskab og netværk - og dermed set gode muligheder for at støtte byens hold og sport samtidig. Intet tages for givet, men mon ikke Ørnene er at finde i 2. Division næste sæson. Det vil vi i hvert fald gøre vores til, via den nødvendige opbakning og støtte.”

Partner Konsulent i FC Roskilde, Nicolaj Worch, tror på fælles succes:
“Vi er rigtig glade for at have fået danbolig Erhverv med ombord på rejsen op gennem divisionerne. Efter en snak med Claus, der netop har overtaget butikken i Hersegade, og hørt hans ønsker til et netværk, er jeg sikker på, at det bliver et samarbejde som begge parter bliver glade for i længden. Jeg er rigtig glad for at byde Claus og Jan, der er daglig leder i butikken, velkommen i vores fantastiske erhvervsnetværk.”

(På billedet ses Jan Lynnerup og Nicolaj Worch)