12
jan

Netværk

Velkommen til DJ Miljø & Geoteknik

Vores nyeste tilføjelse til erhvervsnetværket i FC Roskilde kommer udenbys fra - et stærkt signal om, at projektet rækker langt længere end kommunegrænsen.

DJ Miljø & Geoteknik, placeret i Hillerød og Sorø, er ny FCR Partner i klubben. Samtidig er de ny Profilpartner for Mads Freitag.

For Michael Petersen & Allan Kastrup fra DJ Miljø & Geoteknik er projektet tiltalende:
”Det er med stolthed at DJ Miljø & Geoteknik træder ind i partnerkredsen i FC Roskilde. Ligesom os selv er FC Roskilde i rivende udvikling både sportsligt og administrativt. Det at klubben er noget så sjældent som ejet af lokale og dygtige ildsjæle tiltaler os meget, i en tid med et stigende antal uhensigtsmæssige ejerskaber inden for fodboldverdenen. Vi glæder os ekstremt meget til vores kommende rejse som en del af den meget interessante og potente partnerkreds i FC Roskilde - Hvide & Lyseblå!”

Det er en fed milepæl for Nikolaj Worch fra FC Roskilde, når partnere vil komme til byen for vores projekt:
“Der skal lyde et stort velkommen til erhvervsnetværket omkring FC Roskilde til Allan og Michael, samt resten af DJ Miljø & Geoteknik. På trods af, at DJ-MG i skrivende stund holder til i Hillerød og Sorø, finder de vores erhvervsnetværk og klub så interessant, at de er villige til at komme hele vejen til os. Det er ekstra fedt og et stærkt signal.”

Vi er i rivende udvikling - både på og udenfor banen! Skal du være med, så tag fat i vores Partnerkonsulent, Nikolaj Worch, på nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486.